Den populære reality-deltager er ikke blevet skræmt væk fra paradiso-piger.

Der har været gang i Lennys privatliv siden han blev smidt ud af Paradise Hotel af vennen Phillip og tog flyet hjem til Danmark.

Først kærestede han rundt med Jasmin, som han brugte en del af sin tid på hotellet i Mexico på at være forelsket i.

Men det forhold er siden hen sluttet meget grimt, og Lenny har tidligere sagt til pressen, at han ikke vil have noget med jasmin at gøre længere.

»Status er, at hun ikke har behandlet mig særlig godt, efter vi kom hjem, så jeg har ikke noget tilovers for hende. Jeg vil ikke gå i detaljer, men hun har behandlet mig som lort,« udtalte han, og tilføjede:

»Hun er lige så død for mig som en lampe.«

Lenny og Jasmin skiltes ikke ligefrem som venner.
Lenny og Jasmin skiltes ikke ligefrem som venner.
Vis mere

Jasmin har forsvaret sig på sin blog, hvor hun kraftigt antyder, at det var Lenny, som ikke behandlede hende ordenligt.

'Vi har prøvet at få det til at fungere mellem os, men uden tillid og respekt – så synes jeg det er svært at se optimistisk på, at der skulle blive et ”os”. Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke altid er nem at have med at gøre, men jeg vil hellere være alene og have det godt, end at skulle være sammen med en – og være bange for at blive såret, gang på gang, skriver hun’.

Mens Lenny er rasende på Jasmin, så har han tilgivet Phillip for at sende ham ud af Paradise Hotel.

Han fortæller nemlig til JuicyPlay, at han har mødt sin nye flirt hjemme hos Phillip, der stadig danner par med Simone.

Lenny vil ikke sætte navn på, hvem hun er, men afslører, at hun er tidligere deltager i Paradise Hotel i en sæson, han ikke har set.

Hun må også have været en vildbasse i den sæson, for Lenny oplyser, at han har fået at vide, at han nok hellere må lade være med at se den sæson.