Den yngste af de tre Havana-brødre mødte ikke op til session og har derfor fået en bøde.

Det skriver Se & Hør.

Mikkel Behas yngste søn, 18-årige Alfred Midé Erichsen, har fået en bøde på 1.000 kroner, da han er udeblevet fra session - forsvarets dag. Forsvarets dag er dagen, hvor de bedst egnede unge danskere udvælges til militærtjeneste. I år fandt den sted 13. april på Høvelte Kaserne i Nordsjælland.

Det var Retten i Hillerød, der afsagde dommen den 18. september.

Alfred Erichsen har også mulighed for at veksle bøden til en tur i brummen i seks dage, hvis han ikke vil betale de 1.000 kroner. Det fremgår af domsudskriftet.

Alfred skal tænke sig godt om fremover, inden han udebliver fra session igen, hvis han ikke vil en tur i håndjern.

værnepligts hjemmeside står der: 'Ved gentagne udeblivelser fra forsvarets dag kan du blive anholdt af politiet og kørt til forsvarets dag for såkaldt fremstilling.'

Størstedelen af Havana-familien er dog mest kendt for sin eventyrlyst og skibet Wallenberg, som også er i brug nu, da de netop er på vej mod nye horisonter.