Han er på alles læber for tiden i England. Den danske superbomber har i 2024 fået nettet til at blafre som ingen anden i verdens bedste fodboldliga.

Og i det engelske er man dybt imponeret over den 21-årige danskers ærgerrighed og sult. Som kom til udtryk, da han forleden opsøgte alenetid med en tidligere angrebsstjerne.

Den tidligere Manchester United-superstjerne Robin van Persie besøgte tidligere på måneden klubbens træningsanlæg i forbindelse med UEFA Pro License-træneruddannelse.

Og da Højlund fik øje på den hollandske eksangriber, var han meget opsat på at få en snak med van Persie og suge til sig af hollænderens erfaring. Det skriver Daily Mail.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Missionen lykkedes – og Højlund fik sig en halv times alene tid med den tidligere Manchester -og Arsenal-bomber.

 Den engelske tv-ekspert Rio Ferdinand, der i sin tid spillede sammen med Robin van Persie i Manchester, fortæller:

 »Robin afslørede, at han (Højlund, red.) stillede en masse spørgsmål. Og det er et tegn på en, der ønsker at lære. En elev,« siger Ferdinand på sin egen YouTube-kanal.

»Det er skønt at se den ydmyghed og iver efter at lære. Det lover godt for hans fremtid i klubben.«