KOMMENTAR
I mandags sad den engelske landstræner Gareth Southgate på Stamford Bridge. Han hyggede sig sikkert med at se lidt fodbold, for landsholdsemner var der ikke mange af. Chelsea havde ikke en eneste englænder i startopstillingen, og West Bromwich havde fem, hvoraf kun de to med meget god vilje kunne have Southgates interesse.
Det var Kieran Gibbs og Daniel Sturridge, der i øvrigt humpede ud efter to minutter med en skade. Et kvarter før tid kom Gary Cahill på banen for at aflaste Andreas Christensen, og så kunne Southgate jo kigge lidt på ham også.
Jamen, hvorfor var Southgate (billedet) så overhovedet rejst den lange vej fra sit hjem i Nordengland ned til London? Det var såmænd fordi, at sådan er virkeligheden i Premier League. At der er meget få englændere med i kampene. Så han er nødsaget til at arbejde ud fra de givne betingelser.
Hen over vinteren har jeg været så heldig at have adskillige fodboldsnakke med Gareth Southgate, som var i Danmark i januar i forbindelse med en DBU-konference om talentudvikling. Hovedpointen i den sammenhæng var, hvor vanskeligt det er for selv de største engelske talenter at få regelmæssig spilletid i Premier League.
Af de engelske U20-verdensmestre fra 2017 er det kun Lewis Cook fra Bournemouth, der i øjeblikket er i betragtning til sin klubs startopstilling. VM-topscorer Dominic Solanke får for eksempel kun ganske få minutters spilletid for Liverpool. Men en ting er jo, at de unge talenter, der lige knap er flyvefærdige, ikke kan få spilletid i Premier League. Noget andet - og meget værre, set fra et landstrænerperspektiv - er, at mange af de etablerede engelske landsholdsspillere heller ikke kan!
Efter hver eneste spillerunde får Gareth Southgate tilsendt en opgørelse over der engelske spillere, der har fået spilletid i Premier League-kampene, og den liste er ikke lang. Som tommelfingerregel kan Southgate regne med, at blot en tredjedel af de benyttede spillere er englændere. Som han lakonisk fortalte mig:
»Jeg har 70 spillere at vælge imellem til min VM-trup.«
Det er endda meget højt sat, vil jeg mene. Jeg har analyseret startopstillingerne fra sidste weekends kampe i Premier League, og her var blot 68 af 198 spillere englændere. Det er altså blot en tredjedel. Men det betyder jo ikke, at der var 68 landsholdsemner. Slet ikke. Jeg vil faktisk mene, at der kun var 30 reelle VM-kandidater i kamp, for gennemsnitsspillere som Joel Ward, Matthew Lowton, Craig Dawson, Dan Gosling, Glenn Murray, samt mindst en snes andre tilsvarende navne, kommer aldrig nogensinde i betragtning.
Langt de fleste af de engelske stamspillere i Premier League spiller tilmed for mindre klubber som Bournemouth, Swansea og Burnley. Der er flest i Bournemouth, som havde hele otte englændere i startopstillingen mod Huddersfield.
Hvis vi tager de seks stærkeste klubber i Premier League, bliver situationen nemlig endnu mere deprimerende for Gareth Southgate, for her var kun hver femte af de startende spillere englænder. Chelsea havde ingen, Arsenal én, Liverpool og Manchester City to, og Manchester United og Tottenham fire. Og det kunne såmænd sagtens have været færre. Alle topklubberne på nær Tottenham kan mønstre realistiske startopstillinger med 11 udenlandske navne.
Det største aktuelle problem for Southgate er, at der er adskillige af hans stamspillere, der har mere end svært ved at komme på holdet i deres klubber. Målmand Joe Hart (billedet) er permanent bænket i West Ham, Danny Rose er andetvalg i Tottenham, hverken John Stones eller Gary Cahill er en del af idealformationen i Manchester City og Chelsea, og Jordan Henderson starter kun inde i hver anden kamp for Liverpool.
Faktisk er situationen den, at blot seks af de 13 spillere, der i oktober måned sikrede VM-billetten til England med en 1-0-sejr over Slovenien på Wembley, lige nu er sikre startere for deres klubhold.
Det er på den baggrund, man nødvendigvis må være skeptisk over for de engelske VM-chancer til sommer.
