Engelsk avis mener at vide, at Chelsea er på jagt efter Christian Eriksen

Avisen Sunday MIrror skriver i dag, at Chelsea har sendt en delegation til Amsterdam for at forhøre sig om mulighederne for at købe Christian Eriksen fri af sin kontrakt med Ajax.

Udover Eriksen skulle repræsentanterne fra Chelsea også have kig på danskerens holdkammerat Gregory van der Wiel, der spiller højre back.

Før Christian Eriksen skrev kontrakt med Ajax i 2008 var han til prøvetræning hos Chelsea, men London-klubben mente dengang, at offensivspilleren manglede fysik til at klare sig i klubben.

Nu kunne noget altså indikere, at den engelske storklub har ændret mening. Christian Eriksen og Ajax møder senere i dag Twente i den hollandske pokalfinale. Du kan følge kampen live her på sporten.dk.