Tv 2 afslørede for nylig planerne om et nyt danseprogram, der får navnet 'Den Vildeste Danser'.

Nu kan de også afsløre, hvem der skal være værter på programmet, og de har ikke kigget særligt langt efter dem. De er nemlig begge med i årets 'Vild med dans'.

Den ene er værten Christiane Schaumburg-Müller, og den anden er nydanseren Christopher Læssø, der har vist gode takter på dansegulvet, og stadig er med i årets konkurrence her, hvor der kun er tre uger tilbage, før vinderen er fundet.

»Jeg har altid syntes, at dans er det fedeste. Men det at være med i ’Vild med dans’ har givet mig en helt ny interesse for og nysgerrighed omkring, hvad det vil sige at være en god danser«, siger Christopher Læssø til TV 2.

Christopher Læssøe og Karina Frimodt. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019)
Christopher Læssøe og Karina Frimodt. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Han er skuespiller, men har også masser af erfaring som vært i programmer som 'Danmark har talent' og 'All Together Now'.

Christiane Schaumburg-Müller glæder sig til at får Læssø som medvært.

»Det bliver det bedste at få ham som makker. Vi kommer til at 'blow the roof off' sammen, er jeg sikker på«, siger Christiane Schaumburg-Müller til TV 2.

I 'Den Vildeste Danser', som sendes til foråret er det helt almindelige danskere, der kæmper om anerkendelsen og en førstepræmie på 100.000 kroner. Vinderen får desuden lov til at medvirke i 'Vild med dans'.

 

Programmet starter med en række auditions ligesom i 'X Factor', og publikum bestemmer, hvem der skal gå videre. Efterfølgende udvælger et dommerpanel de endelige deltagere.

Dommerpanelet består af danserne Silas Holst, som også deltager i årets 'Vild med dans', sammen med Jacob Fauerby, samt Mille Gori og Sonny Fredie Pedersen.

'Den Vildeste Danser' udspringer af det britiske tv-koncept 'The Greatest Dancer' fra BBC. Konceptet er udviklet af den kendte tv-producer Simon Cowell, skriver TV 2.

Både amatørdansere og professionelle kan melde sig til