Forestil dig, at du har investeret i et nyt kunstværk til dit hjem.
Du har forelsket dig i en skulptørs særligt flotte værker, og det får dig til at grave dybt i lommen og bestille en speciallavet skulptur. Han lover dig en storslået figur hugget i eksklusiv italiensk marmor.
Undervejs viser det sig dog, at kunstneren alligevel ikke kan nå i mål med værket inden for den tidsramme og det budget, I har aftalt. Så i stedet vælger han at ændre kunstværket, så der nu er tale om en modelleret lerskulptur.
Vil du gerne have besked om ændringen? Svaret er sandsynligvis ja.
Derfor forstår jeg godt byrådsmedlemmer i Aalborg Kommune, når de kritiserer manglende information om det kunstværk på Spritten, som Aalborg Kommune har bidraget med 35 millioner kroner til. Penge, der kommer fra kommunes borgere.
Cloud City hedder kunstværket. Det er en gigantisk kunstinstallation af argentinske Tomás Saraceno, og meningen er, at det skal fungere som centrum for omdannelsen af den gamle Spritfabrik i Vestbyen. Og som vartegn og trækplaster, der skal sætte Aalborg på verdenskortet.
Spektakulært og storslået er nogle af de ord, som det høje værk konstrueret af glasmoduler er blevet kaldt. Lyder det dyrt? Det er det også. Kunstværket forventes samlet at koste 100 millioner kroner at realisere. De 35 millioner kommer, som nævnt, fra kommunekassen, og det gør – med længder – Cloud City til det største kommunalt støttede kunstværk i Aalborgs historie.
Oprindeligt var meningen, at Cloud City skulle sammensættes af 68 glasmoduler, der hver måler fire en halv meter i diameter og tilsammen skulle rage 30 meter op i luften. Men når kunstværket efter planen skal stå færdigt i 2024, kommer det ikke til være den glasinstallation og det vartegn, som politikere og borgere er blevet stillet i udsigt. For undervejs i planerne har installationen ændret udseende fra overvejende glas til beton.
Det er den information, som byrådet og borgerne ikke har fået.
Og hvad er problemet så med det? Problemet er, at kommunen på borgernes vegne har bestilt ét og fået noget andet – uden at fortælle om det. Uden at forklejne betonens sikkert mange fortræffelige egenskaber, så kan de fleste nok godt blive enige om, at det grå, bastante materiale tager sig knap så betagende ud, som glas ville have gjort. Og det er jo netop det spektakulære og storslåede, som har været en del af begrundelse for, at kommunen har støttet projektet med så mange penge.
Ifølge flere politikere har Aalborgs kommunaldirektør kendt til ændringerne af det nye vartegn i næsten et år uden at informere hverken hele byrådet eller borgerne om det. Den slags hemmelighedskræmmeri går jo ganske enkelt ikke.
God kunst er subjektivt, og måske ender installationen i sidste ende med alligevel at blive både smuk og imposant.
Men når man som kommune forvalter borgernes penge og beslutter at bruge så mange af dem på en kunstinstallation, så er det ganske enkelt kun rimeligt, at Aalborgs indbyggere kan følge åbent med i processen.
Derfor: Må vi bede om at få for 35 millioner kroners glasklar gennemsigtighed, tak!
