En hurtig løbetur udviklede sig til en noget ubehagelig oplevelse for en kvindelig løber.

For under hendes løbetur benyttede hun sig af toilettet på Hellerup Kirkegård, hvor en fremmed mand filmede hende, skriver Sjællandske Nyheder.

Her opdagede den kvindelige løber en mobiltelefon over sit hoved. Da manden blev fanget på fersk gerning, valgte han at undskylde og løbe væk.

Den ubehagelige oplevelse har fået den kvindelige løber til både at anmelde episoden til politiet og skrive en advarsel på Facebook.

Kvinden har også kontaktet kirkegårdskontoret, der er rystet over hendes beretning.

Af den grund er Hellerup Kirkegård nu ved at modificere toiletterne, så det ikke længere er muligt at fotografere eller filme.