Danmark er ikke under angreb, men under 'anslag'.
Det var statsminister Mette Frederiksens (S) ord for den skade, de mange droner fra en såkaldt 'kapabel aktør', har forårsaget de seneste dage. Torsdag aften blev tonen skærpet til 'hybridkrig'.
Dronerne har blandt andet lukket Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn.
Mistanken falder selvfølgelig på Rusland, der dog nægter at have noget som helst med dronerne at gøre. På et pressemøde torsdag aften slog chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, fast, at man endnu ikke ved, hvem der står bag.
Anslaget har under alle omstændigheder åbenbaret, at Danmark ikke umiddelbart har et operationelt forsvar mod droner. Men kampen er på længere sig også noget nær umulig for Danmark.
Det fortæller lektor i international politik ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.
»Det er en ulige kamp, fordi vi skal følge nogle retsstatsprincipper. Det behøver Rusland ikke,« siger han.
Det kræver lidt forklaring:
Politiet arbejder blandt andet ud fra en hypotese om, at dronerne kommer fra de russiske skibe, der sejlede gennem Øresund eller var i nærheden, samtidig med at de generede flytrafikken. Den såkaldte skyggeflåde.
Berlingske har blandt andet beskrevet, hvordan et sanktionsramt russiske skib ved navn Astrol 1 sejlede gennem Øresund på samme tidspunkt, som dronerne generede flytrafikken over København.
Det er i sagens natur ulovligt at sende droner i retning af en lufthavn. Det kan koste en fængselsstraf.
Vælger det danske forsvar og politi at borde et civilt skib, der fungerer som såkaldt skyggeflåde og anholde russiske statsborgere med henblik på en retssag, så kan det ramme Danmark som en boomerang.
»Rusland er ikke en retsstat. Så et sandsynligt scenarium vil være, at Rusland reagerer ved tilsvarende at bore danske Mærsk-skibe, anholde besætningen og komme med en eller anden fiktiv anklage om spionage, som giver en lang fængselsstraf,« siger Rasmus Brun Pedersen.
»Og så har vi balladen. Russerne kan svare tifoldigt, hvis de vil, fordi de ikke behøver beviser for noget for at dømme sømænd fra danske skibe,« siger han.
Ekstra Bladet kunne torsdag fortælle, at et russisk krigsskib, der er en del af landets østersøflåde, har ligget mellem Langelands sydlige spids og Lolland, alt imens de mange droneanslag har fundet sted.
Hvis det er gerningsskibet, er det en anden sag. Særligt hvis det ligger i internationalt farvand.
»I så fald kan Danmark ikke gøre noget. Det vil være en krigserklæring mod Rusland,« siger han.
Rasmus Brun Pedersen fortæller, at Danmark er meget sårbar over for skyggeflåden, fordi vi er en stor maritim nation med mange rederier, herunder Mærsk. Det vil sige, at der sejler mange danske skibe rundt i internationalt farvand, som den danske flåde af gode grunde ikke kan beskytte.
»Vi er en småstat, der er oppe mod en stormagt, som ikke skyr nogen midler,« siger Rasmus Brun Pedersen, der dog tager forbehold for, at vi endnu ikke ved, om det er Rusland, der står bag.
»Men meget peger på det,« siger han.
På et pressemøde torsdag aften sagde Rigspolitichef Thorkild Fogde, at der skal være stærk mistanke før en dansk aktionsstyrke eventuelt bliver sat til at bore et skib i dansk farvand.
