Jonatan Spangs navn forsvinder fra flere hjemmesider, hvor det tidligere har været muligt at booke ham som entertainer.
Det kan Se og Hør fortælle.
Onsdag meldte mediet, at bookingbureauerne Tjamer Booking og Jangmarks Agentur havde fjernet muligheden for at booke komikeren på deres hjemmesiden.
Torsdag har endnu et bureau fjernet Jonatan Spang fra deres katalog.
Det drejer sig om bookingbureauet B Entertained, som bekræfter overfor mediet, at de torsdag skulle holde et møde om, hvorvidt Jonatan Spang stadig skulle være en del af deres katalog.
Det er dog uvist, hvorvidt mødet er blevet afholdt.
Det er værd at bemærke, at det står uklart, hvorfor bookinger af Jonatan Spang ikke længere er muligt ved de forskellige bureauer, eftersom ingen har ønsket at give en begrundelse.
Det er desuden stadig muligt at booke Jonatan Spang gennem en række andre bureauer.
Komikeren Jonatan Spang er anklaget for seksuelle overgreb og grooming af en kvinde, der var 15 år gammel på gerningstidspunktet.
Kvinden, som er anonym, har fortalt sin historie til Berlingske.
Jonatan Spang selv afviser anklagerne og kan ikke genkende den udlægning, som kvinden har fremlagt.