Benedikte Kiær er ramt af stor sorg.

For den konservative borgmester i Helsingør Kommune er ramt af et dødsfald i den nærmeste familie – det skriver hun i et opslag på sociale medier.

»Jeg har i dag mistet min far,« lyder det torsdag:

»Jeg trækker derfor stikket de næste dage for at være sammen med familien.«

Videre skriver hun:

»Min far fik et langt godt liv og ville være blevet 97 år her til november. Vi er kede af det – men jeg glæder mig over, at mine børn fik mange gode minder og år sammen med deres morfar.«

Desuden takker Benedikte Kiær hjemmeplejen for »deres omsorg og pleje«:

»Min far satte stor pris på dem, som kom i hans hjem, og på deres hjælp.«

Benedikte Kiær har været borgmester i Helsingør siden 2014. Hun har tidligere siddet i Folketinget og har været minister.