Nato er klar til at reagere med fuld styrke på yderligere krænkelser af sit luftrum.

Det fortalte en række diplomater fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland under et møde i Moskva, fremgår det af et telegram fra Bloomberg.

Under mødet udtrykte de europæiske diplomater bekymring over, at tre kampfly fløj over Estlands luftrum i sidste uge.

Efter mødet kunne de europæiske diplomater konkludere, at krænkelsen var en bevidst taktik, der var beordret af Rusland.

De russiske embedsmænd har siden benægtet, at deres fly skulle have indtrængt estisk luftrum, og at Rusland skulle forsøge at teste Nato. Samtidig forklarede de russiske embedsmænd, at det var en fejl, at russiske droner fløj over Polen i starten af september.

Under mødet mellem diplomaterne skulle en russisk diplomat ifølge mediet have forklaret, at Ruslands indtrængen var en reaktion på Ukraines angreb på Krim – og at angrebene angiveligt ikke kunne være sket uden Natos støtte.

Af den grund betragter Rusland sig som værende i en konfrontation, der også inkluderer europæiske lande, lyder det.

Ifølge Bloomberg viser mødet mellem diplomaterne i Moskva, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fået en kraftig advarsel efter at have indtrængt både Polen og Estlands luftrum.

De to lande er dog langtfra de eneste lande, der har oplevet russiske krænkelser af luftrummet, lyder det fra Nato.

De seneste dage er det danske luftrum også blevet krænket af droner. Det er endnu ikke bekræftet, om Rusland står bag droneaktiviteten i Danmark. Du kan læse mere om hybridkrigen mod Danmark HER.

Opdateres ...