Opdateres: Der er siden ryddet op efter uheldet og alle spor er igen farbare. Køen skal nu afvikles.

Bilister i eftermiddagstrafikken fredag skal væbne sig med tålmodighed, hvis de kører på motorvej E45.

For her er sket et uheld i nordgående retning.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Uheldet er sket mellem afkørsel 47 Tilst og 46 Aarhus Nord og har spærret det højre spor.

Redning er på stedet.

Uheldet har også medført kø, der starter mellem Info-Teria Pedersminde/Blankhøj og 46 Aarhus Nord. Ifølge Vejdirektoratet er den forlængede rejsetid op til 30 minutter.