Hen over sommeren har der været et usædvanligt stort antal campylobacter-tilfælde i Danmark.
To aktuelle udbrud af bakterien med tilsammen 57 patienter skyldes dansk kylling.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.
De smittede er registrerede mellem 14. juli og 13. september.
De kommer fra hele landet og er i alderen fra 2 til 89 år.
Halvdelen af patienterne har været indlagt, og flere hundrede kan ifølge SSI være smittet.
- Kylling er den hyppigste smittekilde til campylobacter-infektion. De samme sekvenstyper, som vi har fundet hos patienterne i de to udbrud, er også påvist i dansk kylling, siger Luise Müller, afsnitsleder på SSI i pressemeddelelsen.
Ifølge SSI kan campylobacter føre til mave-tarminfektion.
Det kan give diarré, mavesmerter, opkast, feber og i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som ledbetændelse eller nervelidelsen Guillain-Barré syndrom.
Derfor skal man ifølge Sørine Quaade Møller, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, være ekstra opmærksom, når man tilbereder kylling - både i køkkenet og på grillen.
- Rå kødsaft, der for eksempel drypper på en salat, kan være nok til at gøre hele familien syg, siger Sørine Quaade Møller i pressemeddelelsen.
Der går som regel to til fem dage, fra man er smittet, til man får symptomer.
Ifølge Marianne Sandberg, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, understreger de aktuelle udbrud, at bakterien fortsat udgør en udfordring.
- Det er vigtigt, at producenterne har fokus på smittebeskyttelse, og at hygiejnen er i top på slagterierne, siger hun i pressemeddelelsen.
Tal fra sidste år viser også, at et stigende antal danskere bliver syge af campylobacter.
I 2024 blev der registreret 5546 sygdomstilfælde, mens tallet året før var 5186. Det viser data fra SSI.
Under coronaårene 2020 og 2021 faldt antallet af sygdomstilfælde til omkring 3700 årligt.
Men siden da er niveauet steget igen til omtrent samme niveau som før pandemien.
I 2022 trådte en ny handlingsplan mod campylobacter i kraft.
Den er udarbejdet i samarbejde mellem SSI, DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og relevante brancheorganisationer.
Målet er at nedbringe bakterier i kyllinger og dermed reducere antallet af mennesker, der smittes med bakterien.
Der forskes blandt andet i nye fodertilsætningsstoffer, køleteknologier og avancerede emballageløsninger, som kan medvirke til at begrænse bakterien.
/ritzau/
