'Jeg er ikke Morten, jeg er Torsten'.
Ordene kommer med respekt - men også med en erklæret ambition om at sætte sin egen retning.
For lidt over 100 dage siden stod det klart, at det var den mangeårige landsholdsspiller Torsten Laen, der overtog rollen som formand i DanskHåndbold.
Siden Morten Stig Christensens pludselig og chokerende død 1. november sidste år som følge af et hjertestop, har et af Danmarks mest succesrige sportsforbund manglet en samlende figur i spidsen.
Mangeårig næstformand Jan Kampmann overtog kortvarigt rollen efter Christensens død, inden han blev vejet og fundet for let af bestyrelsen.
Og så trådte Torsten Laen til med sin mangeårig erfaring fra GOG, Ciudad Real, Füchse Berlin og ikke mindst det danske herrelandshold.
»Som jeg siger til dem, jeg møder, jeg er ikke Morten, jeg er Torsten. Jeg kommer til at gøre det på min måde, men der er ingen tvivl om, at der er mange værdimæssige aspekter, hvor vi overlapper,« siger Laen til B.T. om at træde i Morten Stig Christensen fodspor.
Her har han trådt varsomt med antennerne rettet mod nye input.
»Jeg er gået ydmygt til opgaven, jeg har mødt så mange mennesker som overhovedet muligt. Og jeg synes, vi står et godt sted. Der er stadig masser af potentiale, jeg håber, vi kan løse i fællesskab. Jeg forsøger at være den samlende person, og det er mit klare fokus.«
»Jeg har lyttet meget til folk. Og meget er kommet naturligt, fordi gode folk har arbejdet videre, selvom Morten gik bort. Det skal vi også huske. Vi står et godt sted, medlemstallene er stigende, vi har flere hold end før, vi har lange aftaler med sponsorer, vi har succes med landsholdene. Der er mange ting, der ser godt ud,« lyder det fra Laen.
Selv er han også afklaret med, at der med rollen følger mediebevågenhed. En virkelighed, han selv kender fra sine 11 år på landsholdet fra 1999 til 2010.
»Jeg ved, det er en del af det. Og fordelen er, at jeg kender til det. Både i gode sager, når vi har vundet, men også når vi har haft konflikter og ærgerlige historier. Det er jeg vant til at udtale mig om,« siger Laen.
Han havde flere tanker for og imod, før han sagde ja tak til rollen.
»Jeg havde mange overvejelser på godt og ondt. For hvad er succeskriteriet? Dansk håndbold står jo et godt sted. Modsat tror jeg, at jeg med min baggrund både som spiller og fra det private erhvervsliv har mulighed for at påvirke det yderligere.«
Og så er vi tilbage ved sætningen om Torsten - ikke Morten. For selvom Laen træder med sine egne skridt, vil Morten Stig Christensens arbejde leve videre.
»Én af de ting, der hjælper på at holde samme retning, er den nye strategi, vi lancerer snart for dansk håndbold. Det blev udskudt på grund af Mortens bortgang. Der får vi en fælles retning - og det vil jeg arbejde benhårdt for.«
