Er Skelagergårdene i Aalborg et slumkvarter; et sted hvor underklassen bosætter sig, og hvor det ikke er overraskende, at der kan foregå overlagt drab?
Ja, det findes der forskellige holdninger til, har den forgangne uge vist. Og det er åbenbart ikke for tidligt at begynde at diskutere i timerne efter en skudepisode med så tragisk udgang.
Hele Aalborg var i chok, da en 41-årig kvinde 17. september blev skudt og dræbt ude foran sin lejlighed i boligkvarteret Skelagergårdene. Et drab, som kvindens eksmand stod bag, har B.T. tidligere fortalt.
Boligkvarteret har en lang og ikke særlig flatterende historie blandt Aalborgs indbyggere: Stedet er en ghetto, det er farligt at færdes i området, og der bor en masse etniciteter, der ikke opfører sig ordentligt, har det lydt.
Og netop den fortælling blev efter drabet hovedemnet i mange af de debatter, der er opstået på blandt andet Facebook.
Et fokus, som beboer i Skelagergårdene Louise Sommer havde svært ved at begribe oven på tragedien:
»Sådan en forfærdelig ting skal jo ikke ske nogen steder. Nu skete det så her, og så blusser alle meningerne om stedet op igen og gør, at der lige pludselig er fokus på et helt område i stedet for en tragisk sag,« lød det.
Louise Sommer ville gerne fortælle en anden historie om Skelagergårdene oven på den tragiske hændelse:
»Det er blevet kaldt de enlige mødres paradis og stedet, hvor grønlændere kom for at drikke. Men det er altså på ingen måde et slumområde eller en ghetto. Ja, vi er mange forskellige mennesker herude, men vi har det godt med hinanden,« sage hun blandt andet til B.T.
Hun har boet i området i lidt over et år med sine døtre på 12 og 15 år og er selv meget glad for at bo der.
»Vi har grønne områder. Vi har legepladser. Vi har en skaterbane. Jeg slet ikke er utryg, når min ældste datter vil gå ture her om aftenen, og mine naboer er utrolig søde og rare.«
Louises fortælling fik desværre Facebook-krigerne til tasterne. På B.T.s opslag om artiklen blev tonen løbende grovere, og til sidst blev også Louise Sommers børn inddraget i kommentarsporet. Og vi taler altså her om en kvinde, der ikke har gjort andet end at fortælle, hvordan hun oplever det område, hun bor i.
Skelagergårdene hører under Hasseris Boligselskab, der for cirka ti år siden renoverede området og forsøgte at ændre beboersammensætningen. Skelagergårdene er ikke på den famøse ghettoliste, men en del af familierne er økonomisk trængte, og der er en forholdsvis høj andel af beboere med indvandrerbaggrund. Det er fakta.
En yderligere vurdering af området afhænger i højere grad af øjnene, der ser. Alle har ret til deres egen fortælling. Er du uenig, så vær modig og fortæl din egen version offentligt og ordentligt frem for at chikanere og nedgøre andre.
Og så ville det klæde debatten, hvis et infantilt online slagsmål om graden af slum kunne udsættes bare én dag af respekt for den kvinde, der alt for tidligt måtte lade livet.
