Han er lykkedes med dét, der er de færreste forundt. At bryde igennem lydmuren ‘over there’. I det store forjættede USA. Hvor stjerner som 2Pac, Toni Braxton, Backstreet Boys og Madonna har stået i kø for at arbejde med ham.
»Det er vildt, ikke? Med lille Carsten fra Gug,« smiler han. Carsten ‘Soulshock’ Schack. Og husker især én, der fik ham til at føle sig lille.
»Jeg turde næsten ikke kigge hende i øjnene.«
Det er 30 år siden, at Soulshock tog springet og flyttede til Los Angeles for at arbejde som musikproducer.
»Ikke bare i musikbranchen, men med hiphop og r&b, som er en meget sort kultur. Vi var ukendte, kom med lyst hår, blå øjne og accent og folk tænkte bare, ‘aldrig i livet’,« husker Soulshock, som rejste til USA med først producer-makkeren Cutfather, siden Kenneth Karlin.
Trods de svære odds var han overbevist om, at det nok skulle lykkes. Hvis bare han var tough, ambitiøs og målrettet. Så det var han.
Og da den verdensberømte rapper 2Pac i 1994 valgte dem til at producere et nummer, vidste han, at nu var der banket hul igennem.
»Uden ham havde vi ikke kunnet klare den,« siger Soulshock om det kredibilitetsstempel, de hvide drenge fra Danmark dermed fik. Og de døre, der siden åbnede sig. Helt af sig selv.
»Men første gang jeg virkelig var lille Carsten, det var med Whitney Houston,« siger han. Og mindes hver en detalje fra dén weekend, hvor han og Karlin skulle i hjemmestudiet med stjernen. Som på ingen måde gik, som han havde drømt om.
Det var i kølvandet på megahittet ‘The Bodyguard’ og ‘I Will Always Love You’, at de to danskere ankom til Whitney Houstons palæ i New Jersey.
»Det var vildt at stå foran fucking Whitney Houston. Hold kæft, jeg kunne næsten ikke kigge hende i øjnene, var genert og vidste ikke, hvad jeg skulle sige,« griner Soulshock om sin første reaktion. Der snart blev afløst af andre og mere bekymrende reaktioner.
De år var Whitney Houston og manden Bobby Brown – for nu at sige det mildt – røget ud ad en knap så sober tangent. Og nu kom de slingrende i en golfvogn ned til dét palæ, som Soulshock troede var hendes hjem, men blot var studiet. På nabogrunden lå hendes slot. Hvor parret residerede.
Så trådte de ind i studiet. Påvirkede og med en flaske whisky i hånden.
Nummeret, der skulle indspilles, var ét, Soulshock og Kenneth Karlin havde skrevet. ‘Heartbreak Hotel’. Nu skulle Whitney Houston synge det.
»Vi havde glædet os så meget, og nu sad Kenneth fra Rødovre og Carsten fra Aalborg ved mixerpulten med panik i øjnene. Det lød simpelthen ad helvede til.«
I munden på hinanden sagde de begge, at de i hvert fald ikke var den, der overbragte Whitney Houston den dårlige nyhed.
Så da stjernen selv stak hovedet ind i producer-rummet og spurgte, om det var godt nok, nikkede og smilede de.
‘Jeg tager lige en tur til’ sagde hun. Og gentog rædselsscenariet.
Så kaldte hun på Bobby Brown.
‘Honey, I’m done, let’s go back to the house’.
Og det gjorde de så. Og blev der.
På nummeret skulle yderligere to sangerinder medvirke. De gik i studiet dagen efter Whitney Houston. Blæste stjernens vokal af banen.
»Hendes manager ringede for at sikre, at alt gik godt, og at Whitney havde den bedste vokal. Det havde hun på ingen måde, men det turde vi ikke sige til ham. Og pludselig var klokken fem om eftermiddagen, og vi havde ikke flere skud i bøssen. Så hvad fanden gør vi?«
Med bævende stemme ringede Soulshock op på slottet. Bad om at tale med miss Houston. Bad hende om at komme ned i studiet igen.
Hun sagde nej. Det var unødvendigt.
‘It’s great. I love it’, sagde hun bare om nummeret.
Som sidste udvej sagde Soulshock det eneste, som han vidste, at hun havde respekt for: At han lige havde talt med hendes manager. Som havde insisteret på, at hun skulle godkende nummeret.
Og så kom de slingrende igen. I deres golfvogn.
»Så satte jeg hende i stolen, sagde ‘du skal lige godkende’ og trykkede play. Og så kunne hun jo høre de to andre, som fik hendes vokal til at lyde som en demo.«
»Jeg sad bare og kiggede på hende, og da sangen var ovre, kiggede hun på mig, og så råbte hun til assistenterne ‘hent mit lyserøde joggingsæt, hent min dampmaskine’ og jeg ved ikke hvad.«
»Så lagde de et andet gulvtæppe på i studiet. ‘Okay, turn on the fucking mike’ sagde hun til mig og gik ind og sang, så parykken faktisk var ved at falde af.«
»Vi fik tre takes, der bare var Whitney Houston, og vi var fuldstændig blæst bagover,« griner Soulshock om det uforglemmelige møde med en af verdens største stjerner.
‘Heartbreak Hotel’ blev nummer to på Billboards top 100 og blev nomineret til to Grammy priser i 2000. Men vandt ikke.
Men mødet med Whitney Houston glemmer Soulshock aldrig.
'Soulshock: Succes, sorg og store stjerner' er netop udkommet på forlaget People's Press
Fik du læst:
