En afrikansk prostitueret spejder efter kunder foran Nordea-filialen på Vesterbrogade, et stenkast fra Tivoli og Rådhuspladsen.
En afrikansk prostitueret spejder efter kunder foran Nordea-filialen på Vesterbrogade, et stenkast fra Tivoli og Rådhuspladsen.

Købesex: Hun begynder med at bede om 500 kroner. For det hele. Men det er startprisen. Kunderne kan få prisen langt længere ned. Ned til det halve.

Ludfattige afrikanske kvinder fra Nigeria og Cameroun ankommer i stigende omfang til Danmark for at prostituere sig på åben gade - primært i København.

Tidligere holdt pigerne sig i området omkring Københavns Hovedbanegård og Istedgade, men nu står de overalt. På Rådhuspladsen, foran Tivoli, på de pæne gader på Frederiksberg.

Det er et stort problem for kvarterets butikker og hotellet, hvis ejere betegner det som »katastrofalt« for hovedstadens image.

Overborgmester Frank Jensen kalder situationen modbydelig, politiet føler sig magtesløse og prisen er lavere end nogensinde.

Gang i den for et par hundrede

- Hej du, har du lyst til noget gang i den, spørger kvinden, som står foran familierestauranten Jensens Bøfhus på Vesterbrogade.

Hun har et tomt blik, og de indstuderede ord falder med tyk afrikansk accent. Startprisen for 'gang i den', som dækker over samleje og oralsex, er 500 kr. Snart efter tilføjer kvinden, der oplyser, at hun er fra Cameroun og bor på et hotel i nærheden, at vi kan 'finde en bedre pris, hvis jeg har stedet'.

Overalt i de regnvåde gader runger de samme lumre opfordringer til sex mod betaling.

Der er så benhård kamp om de mulige kunder, at de afrikanske sexarbejdere er villige til at gå ekstremt langt ned i pris for at tjene ind til de kyniske bagmænd, der lurer i kulissen. For få hundrede kroner kan man købe kvinderne, som betjener mændene i dystre kælderkabiner, der er udstyret med køkkenrulle, skraldespand og en krakeleret læderstol. Ellers ordnes forretningen på usle byggepladser, hvor rotterne piler rundt blandt blodige kanyler og brugte kondomer.

Hver aften dukker kvinder, der sælger sex, op på nye fliser, og store dele af hovedstadens centrale turistzoner ved Tivoli og Rådhuspladsen er efter mørkets frembrud omdannet til sexmarkedspladser, hvor gadeprostitution foregår helt åbenlyst.

Lokale beboere og forretningsdrivende har for længst råbt vagt i gevær, men når politiet sættes ind, spreder de afrikanske kvinder sig blot til nye områder af byen for at undgå ordensmagtens opmærksomhed.

Se den afslørende fotodokumentation i dagens B.T og læs, hvordan overborgmesteren, lokalbeboerne og politiet forholder sig til spredningen af de prostituerede.  
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.