'Jeg er enorm berørt af situationen i Norge og sender mine tanker til de pårørende.'

Sådan skriver Rasmus Bjerg på sin Instagram-profil, efter Nordisk Film har besluttet at udskyde premieren på hans film 'Vildmænd'.

Det sker, da dele af filmens handling har stor lighed med den tragiske hændelse, som onsdag udspillede sig i Norge.

»På baggrund af den tragiske hændelse i går i Norge og i respekt for de pårørende har vi i Nordisk Film truffet beslutning om at udskyde premieren på 'Vildmænd',« skriver Nordisk Film.

Her ses plakaten til filmen.
Her ses plakaten til filmen.
Vis mere

En beslutning, som Rasmus Bjerg erklærer sig fuldstændig enig i.

Fra Nordisk Films side bliver det understreget, at de ligheder, der er mellem filmen og de tragiske hændelser i Norge, er helt tilfældige.

Filmen handler om familiefaren Martin, der flygter for dagligdagslivet for at leve som en vildmand i de norske fjelde. Her jager han blandt andet med bue og pil.

Fem mennesker blev onsdag dræbt i den norske by Kongsberg, hvor en 37-årig dansk mand om aftenen skød et antal mennesker med bue og pil i et supermarked.

På filmens plakat kan det ses, hvordan Rasmus Bjergs karakter netop står i et supermarked med en bue i hånden.

Filmen skulle have haft premiere 11. november.