Er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) blevet leverandør af manglende virkelighedssans?

Danske gymnasieelever har højere fraværsprocenter, end de burde have, hvorfor der skal strammes op. Det vil regeringen bl.a. stramme op på ved at fratage elever deres SU, hvis de når over grænsen på 15 procents fravær. Det er vel rimeligt at antage, at færre ville være fraværende, hvis der var udsigt til at få frarøvet sin SU. Så det lader til at kunne holde vand. Der er visse regler og strukturer, for ellers er det ikke muligt at lære det nødvendige.

Men mandag eftermiddag var den tiltrædende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malte Sauerland Poulsen, i Deadline, hvor han kom med sin holdning til regeringens plan. Som forventet talte han elevernes sag, men det viste sig hurtig, at de argumenter, han præsenterede, ikke var tilstrækkelige til at besvare spørgsmålene klart og entydigt, og så det gav mening.

Han har ret, når han siger, at der kan være flere forståelige grunde til, at ens fravær kan være lidt højere, end det må være. Problemet er, at der her tales om særlige tilfælde, der ikke er i nærheden af den gængse virkelighed, der kigges henimod.

DGS har lagt skidt fra land, for omtrent det eneste, der blev nævnt fra deres side i forhold til fraværsprocenten, var særtilfælde, der, i og med at de er særtilfælde, ikke er repræsentative. Dertil kom undskyldningen, at danske gymnasieelever er stressede, hvilket er en undskyldning, der kun kan findes passende, når der netop ved disse særtilfælde.

Fravær bør straffes hårdere, og de stramninger, der er blevet præsenteret, er faktisk ganske rimelige og vil ganske givet hjælpe på de nationale fraværsprocenter. Det skal man selvfølgelig have lov til at klage over, men kunne denne klagesang så ikke udelukke elementer fra fritidshjemmet og måske indføre noget substans, der viser, at DGS rent faktisk har noget relevant at byde ind med?