Kender du det. Du skal parkere, du har travlt, men der er ikke nogen pladser ud over den, hvor to biler holder lidt for tæt, til at du føler du kan komme ind.

Brug håndbremsen!

Det er lige præcis, hvad tyske Ronny Wechselberger gjorde, da han skulle forsøge at sætte verdensrekorden i den tætteste parallelparkering til Guinness Rekordbog den 2. april. Filmoptagelsen af rekordforsøget er først nu kommet ud.

SE OGSÅ BILLEDERNE: 20 sindssyge parkeringer

Wechselberger smed bilen ind mellem to andre biler, hvor afstanden mellem dem kun var 26 centimeter længere end hans Volkswagen Polo. Rekorden var hans.

Uheldigvis for Ronny Wechselberger var kinesiske Zhang Hua bare endnu bedre til kunststykket den 21. juli. Han skulle kun bruge 24 centimeter ekstra plads.

Se videoen nedenfor