En 41-årig mand var fanget på en bjergside i hele tre dage i bidende kulde - et forkert trin og han kunne være styrtet i døden.

En mand overlevede i tre dage i den hårde kulde i amerikanske Seattle, efter han var fanget på en klippeafsats. Den 41-årige hjemløse mand var gledet ned ad en klippeskrant, efter han havde søgt tilflugt for vejret under en udkigsbro. Men derfra var der ingen vej tilbage, og han var fanget på et klippeudspring længere nede, fortæller det lokale medie komonews.

Hvis den 41-årige mand havde rørt sig bare det mindste, kunne han have styrtet 30 meter ned i floden White River nedenfor klippen. Efter tre dage hørte nogle arbejdsfolk i området mandens råb om hjælp og fik slået alarm. Efterfølgende har en række folk, der arbejdede på en dæmning i nærheden, fortalt, at de rent faktisk hørte nogen råbe om hjælp på dagen inden redningsaktionen, men da arbejdsfolkene ikke kunne finde nogen parkerede biler eller andre tegn på, at der havde været mennesker i området, havde de ikke slået alarm. Da de imidlertid igen dagen efter - på tredje dagen - hørte nogen råbe om hjælp, slog folkene alarm.

Redningsfolk måtte bruge en helikopter for at nå ned til manden. De var mere end overraskede over, at manden havde formået at overleve tre dage i den hårde kulde - og endda at han samtidig var i stand til at gå ved egen hjælp efterfølgende. Manden blev kørt på hospitalet, hvor det blevet slået fast, han var ved godt helbred.