Festen var slut, før den nogensinde kom i gang, da Anastacia i aftes skulle forsøge at indtage Forum. (U)takket være dårlig timing, uengagerede musikere og hovedkvindens egen overdrevne overvejende ligegyldige snak
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Så kvæl dog den kattens kværn, kvinde!« Erkendt; det forekommer mildest talt barokt, at man skal stå og højlydt råbe efter en sangerinde, hun skal holde sin kæft, som en vel-og højttalende herre bag mig gjorde flere gange i løbet af gårsdagens koncert med den amerikanske superstjerne Anastacia.Men jeg forstod ham godt, for han havde vel blot i lighed med mig og 9.998 andre i Forum glædet sig fromt og kønt - det er jo snart sæson for den slags, ved De - til denne normalt så fremragende sangerindes længe ventede optræden.
Blot for at måtte være vidne til, hvordan hun selv et meget langt stykke ad vejen ødelagde koncerten og slog næsten ethvert tiltag til flow i showet ihjel med snak, ligegyldige introduktioner og evindelige sirupsejlende kærlighedserklæringer til publikum, Jesus og Jens Vejmand.
Jo tak, Anastacia; vi elsker også dig, men du har desværre omtrent så meget idé om at time og pace et show og en sætliste, som Anders And har om »anger management«.
Poppapegøjer
Desværre, for jeg vil - qua hendes albums - fastholde, at Anastacia har og er noget særligt, og jeg skal fortæller jer hvorfor: De mere eller mindre talentløse poppapegøjer på pinden nu om stunder kan med en grov generalisering, jeg hellere end gerne foretager, deles op i to kategorier.
I den ene har vi dem, som holder en tone omtrent så godt, som FC Københavns målmand holder på en bold - til gengæld er de enormt gode til at have meget lidt tøj på.
Og i den anden kategori finder vi de skrigeballoner, som forveksler deres evne til at kalde grisene hjem over endog meget lange distancer med sjæl og indlevelse.
I det stykke er Anastacia fra New York City musikalt markant anderledes. Hun er en fremragende sangerinde, og Anastacia »synger sort« (og dermed mener jeg ikke, at hun skråler solen sort a'la Celine Dion - selv om hun i Forum viste, at dét kan hun desværre også) og kommer til tider meget tæt på sine åbenlyse forbilleder, de sorte gospel-og soulsangerinder, ikke mindst dronningen over dem alle, Aretha Franklin.
Selv hos de bedste rækker talent imidlertid som den berømte tekstilfabrikant i infernoet, hvis ikke man har sangene eller live - som her - evnen til at sætte den rigtige sætliste sammen af dem, man nu har.
Så selv om nogle sange i Anastacias katalog lyder som noget, Hanne Boel i sin tid fik til overs til sin »Black Wolf« plade, så lader vi sovende ulve ligge, for det største problem i aftes var som nævnt timingen.
For megen snak
Anastacias evindelige snak mellem numrene fik publikum selv til at starte små diskussionsgrupper rundt i salen, nogle af dem ret højlydte, nogle begyndte så småt at udvandre godt en time inde i den små to timer lange koncert.
Og vi skulle helt frem til et fint og følt akustisk intermezzo på en lille scene mod koncertens slutning samt den afsluttende salve med »Left Outside Alone«, »I Do«, »Paid My Dues« og - naturligvis og stadig Anastacias bedste sang - »I'm Outta Love«, før der blev spillet nærvær og feststemning ind i koncerten.
Men da var det ligesom både for lidt og for sent.
Det hjalp selvsagt heller ikke tidligere i koncerten, at Anastacias band generelt spillede så uengageret, at man skulle tro, de var gået for tidligt i vinterdvale, og selv klokkeklare træffere som »Why'd You Lie To Me«, »Not That Kind« og »Freak Of Nature« var alt for løse i koderne og sært usammenhængende spillede.
Nu vil nogle af jer så andetsteds på disse sider se denne signaturs lovprisning af to heavy metal bands ved en koncert i forgårs og konkludere om denne anmeldelse, at »nå, jamen så er det jo bare fordi...«, men NEJ, det er sgu ikke bare fordi.
Jeg elsker al musik, blot den leveres med nærvær og nerve, og jeg elsker ved Gud »I'm Outta Love« lige så højt som det næste fjols ved baren.
Til gengæld hader jeg musik - genre upåagtet - hvis den leveres overfladisk og med ligegyldighed. Det var dét, der var tilfældet i aftes!
Så hjalp det sgu' fedt, at en gut forsøgte at trøste et par af os med, at Britney Spears var meget værre, da hun var her...
steff@bt.dk
