Martin nåede at flygte ud af Sverige, inden han fik sin livstidsdom for tredobbelt drab – nu lever han et helt almindeligt liv i Libanon.
Svensk politi talte om en ’ren henrettelse’, da de pågreb 22-årige Martin Saliba. Sigtet og senere dømt for blodige drab på tre unge mennesker. Tre nære barndomsvenner.
Men Martin Saliba mente selv, han var uskyldig. Derfor flygtede han. Væk fra retssagen mod ham, der var i fuld gang. Væk fra sin kæreste. Ud af Sverige. Ind i Libanon, hvor hans forældre er fra.
Han kalder stadig Sverige for sit hjem. Men hjemme venter også fængsel på livstid, så i Libanon har han skabt sig en hverdag og lever nu en helt almindelig tilværelse.
Nu taler han ud for første gang til magasinet Hänt i Veckan.
Det var to fritidsløbere, der fandt de tre døde kroppe på en morgenløbetur i marts sidste år. Alaa Farraj og Rawand Aziz, 21 og 22 år, samt den enes kæreste, en 18-årig kvinde, var blevet skudt i hovedet midt på gaden i Uddevalla i Sverige.
Brødreparret Mark og Martin Saliba blev hurtigt mistænkt for det rystende drab på deres nære venner. Ifølge Dagbladet skulle motivet være hævn efter et brutalt røveri, deres far var blevet udsat for i Thailand.
Men Martin Saliba nægtede at have noget med mordet at gøre, fortalte hans advokat dengang til Aftonbladet:
»Han synes, at situationen er fuldstændig absurd. De to mænd, der er blevet skudt, er nære venner af min klient. Først var det helt absurd for ham at høre om drabene. Og så blev det endnu mere absurd, da han fik at vide, at han er mistænkt,« sagde advokat Bo Hallberg.
Til gengæld var hans storebror, Mark Saliba, på vej til politistationen for at melde sig selv, da han blev pågrebet kort tid efter drabet.
Han blev dømt til livstid i den svenske tingretten. Lillebror Martin blev frikendt. Men dommen blev anket, og på baggrund af nye beviser blev også Martin dømt til fængsel på livstid.
Men lige inden – under de sidste retsdage – lykkedes det ham at flygte.
I dag gemmer han sig for de svenske myndigheder i Libanon, hvor hans forældre er fra, men gik modvilligt med til at lade sig interviewe af Hänt i Veckan, skriver Expressen.
Kravet var, at journalisten skulle ankomme alene. Efter flere sms-beskeder og slørende mellemlandinger ankom hun endelig til Libanon, hvor hun blev mødt af mennesker i tre forskellige biler, som fragtede hende sikkert til Martin Salibas skjulested.
Risikoen for at Martin Saliba, der er libanesisk statsborger, bliver pågrebet er faldet, efter Libanon i juni bekendtgjorde, at de nægtede at udlevere en af deres egne borgere. Men risikoen for et hævnangreb er uændret.
Derfor bevæger Martin Saliba sig rundt med allerstørste forsigtighed. Bortset fra det er hans hverdag ikke særlig speciel trods den livslange dom.
»Nu lever jeg et helt almindeligt liv. Jeg arbejder, har et hjem, tag over hovedet. Jeg har alt, hvad jeg har brug for, men jeg er jo født og opvokset i Sverige. Det er dér, jeg hører hjemme. Jeg kan sproget her, men jeg føler mig som indvandrer. Jeg trives, men jeg savner mit Sverige,« siger Martin Saliba til ugebladet.
Han hævder stadig, at han er uskyldig, men kan godt forstå, hvis folk er skeptiske over for en mand, som vælger at flygte fra politi og myndigheder. Efterlade sit liv og sin kæreste derhjemme.
Men til Hänt i Veckan fortæller han, at han følte sig truet af de efterladte. At han frygtede ’blodhævn’. Og at han ikke troede på, at politiet ville passe ordentligt på ham.
»Jeg vil have, at de pårørendes familier skal vide, at jeg ikke har noget med drabene at gøre. Jeg ved, at de afskyr mig og ønsker mig død, fordi jeg ikke fortalte det hele allerede i tingretten, men jeg ønsker, at de skal vide, at der ikke går en dag, uden at jeg tænker på, hvad de gennemgår,« siger han i interviewet.
Expressen har spurgt svensk politi, hvordan Martin Saliba – Sveriges mest eftersøgte mand - kan leve et helt almindeligt liv i Libanon.
»Vi har gjort, hvad vi kan for at få ham hjem til Sverige af juridiske veje,« forsikrer Sten-Rune Timmersjö fra Fyrbodal politi overfor avisen.
