Det var måske ikke den smarteste måde at ''breake' en nyhed på, men ikke desto mindre blev det gjort.

Den walisiske mand Elliot Everard så et billede af sin kone Lisa på Facebook, som hun selv havde lagt op på det sociale medie. Her var hun iført noget, der lignede en brudekjole. Selv forklarede hun, at hun bare havde været brudepige til en venindes bryllup.

Det var dog tydeligt for Elliot Everard, at der var noget helt galt. Derfor tog han op på kommunen, og her fandt han til sin gru ud af, at konen var blevet gift med en mand, som han ikke anede, hvem var. Herefter fortalte Lisa Everard den chokerende sandhed til sin mand gennem fire år. Hun havde haft en elsker, som og det var ham, som hun var blevet gift med.

Hun blev tiltalt for bigami og erklærede sig skyldig. Hun blev idømt 150 timers samfundstjeneste af retten, der ikke vurderede, at hun skulle i fængsel for overtrædelsen.

Anklageren oplyser til Daily Mail, at Elliot Everard var knust, da han fandt ud af sin kones utroskab.

»Han følte sig lam og sagde, at alt var vendt på hovedet,« siger anklager Mark Battrick.

Lisa Everard forsvarede sig selv ved at sige, at ægteskabet til Elliot Everard var dødt for længst. Sammen har det nu forhenværende par to børn på to og tre år.

Ægteskabet til Lisa Everards nye mand blev annulleret af retten, så nu er hun nødt til at lade sig skille fra Elliot Everard, inden hun kan gifte sig igen.