Valget af den nye pave er gået næsten lige så hurtigt som det sidste. Det kan skyldes ønsket om at vise enighed i den katolske kirkes ledelse, vurderer forfatter og italienkender.
Valget af den nye pave, argentineren Jorge Mario Bergoglio, der har taget navnet Francis I, er sket efter fem afstemninger i konklavet mod fire sidste gang, der skulle vælges en pave.
Italienkender og forfatter Thomas Harder vurderer, at det hurtige valg skyldes, at der har været en større enighed blandt kardinalerne, end omverdenen har antaget. Derudover ligger der også et ønske om at sende et politisk signal.
»Kardinalerne vil ikke vise sig som splittede eller stå for længe uden pave. Man vil gerne have det til at se ud som om, man er rørende enige,« siger han og påpeger, at der er et bredt ønske om ikke at sende et signal om, at der er splittelse blandt kardinalerne, hvilket kan få nogle til at droppe deres egne favoritter.
Konklavet, der har valgt den nye pave, tæller 115 kardinaler alle under 80 år, der er aldersgrænsen for deltagelse i konklavet. Det er den forsamling, der nu har udpeget den 267. pave, der er blevet valgt onsdag, efter at den tidligere pave Pave Benedikt 16. meldte, at han ville træde tilbage den 11. februar.
