»Det er svært at forstå, at vi tør tage risikoen.«

Tager man et blik på det, der lige nu udspiller sig på de ukrainske slagmarker, så vækker det bekymring.

I hvert fald hos den norske ekspert Karen-Anna Eggen, der er forsker ved Institut for Forsvarsstudier.

Til VG fortæller hun, at det virker til, at vi ikke har indset, hvor »slemt det står til«, og at det, der er ved at ske lige nu, giver et såkaldt »window of opportunity« (en tidsperiode, hvor man kan forsøge at foretage en handling, der vil opnå et ønsket resultat, red.) til den russiske præsident, Vladimir Putin, hvilket hun kalder »meget bekymrende.«

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her under et møde i Moskva 26. marts.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her under et møde i Moskva 26. marts. Foto: Valeriy Sharifulin/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Helt konkret påpeger hun, at den russiske krigsøkonomi er i fuld gang for tiden, mens landets produktion og import af våben fra lande som Nordkorea og Iran er det samme.

Omvendt halter det efter i Ukraine, hvor man mangler ammunition og råber på hjælp fra andre lande.

Til VG vurderer Karen-Anne Eggen, at det går »alt for langsomt« med at øge produktionen af ammunition og våben og sende det til Ukraine.

»Militært og styrkemæssigt er Rusland på vej mod et højdepunkt, mens Ukraine er på vej ned. Jeg tror ikke, vi helt har indset, hvor galt det står til lige nu,« siger hun til det norske medie.

Hun forklarer, at Rusland forventes at være på toppen med hensyn til produktion og adgang til ammunition i år og næste år, mens det samme ikke gør sig gældende for Ukraine.

Den norske forsker siger videre til VG, at det nærmest virker til, at »forståelsen af, hvor slemt det står til nu, og hvor galt det kan gå, ikke er på plads«.

Så sent som i fredags satte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med The Washington Post selv nogle ord på udviklingen – og han forklarede, at de ukrainske styrker kan blive nødt til at trække sig tilbage »med små skridt«, hvis det ikke lykkes USA at få sendt militær støtte til landet.

»Hvis ikke der er amerikansk støtte, betyder det, at der ikke er noget luftforsvar, ingen Patriot-missiler, ingen støjsendere til elektronisk krigsførelse, ingen 155 millimeter-artillerirunder,« sagde han og tilføjede:

»Det betyder, at vi må gå tilbage, trække os tilbage, skridt for skridt, med små skridt. Vi forsøger at finde en måde, hvorpå vi ikke må trække os tilbage.«

Til VG forklarer Karen-Anne Eggen, at det kan få store konsekvenser at efterlade Putin med det 'vindue af muligheder'.

»Ukraine taber allerede terræn som følge af dette og har problemer med at mobilisere og opbygge sit forsvar hurtigt nok. I tilfælde af en større russisk mobilisering og en ny offensiv kan Rusland igen besætte store dele af ukrainsk territorium. Det er svært at forstå, at vi tør tage risikoen for at svække Ukraine på den måde, de gør nu,« siger hun.

Tidligere på ugen satte den danske militærekspert og Rusland-kender Claus Mathiesen, der er studielektor ved Forsvarsakademiet, også nogle ord på, hvordan Ukraine lige nu er presset. Det kan du læse mere om i artiklen HER.