Fire blev dræbt og mindst 15 såret, da en lastbil fredag kl. 14.53 pløjede ind i menneskemængden på hovedstrøget Drottninggatan i Stockholm og bagefter bragede ind i stormagasinet Åhlens. Sent fredag aften blev en mistænkt mand anholdt i Märsta i den nordlige del af Stockholm.

Terrormetoden, hvor en lastbil pløjer ind i en stor menneskemængde og dræber så mange som muligt, blev allerede beskrevet i 2010 i en 'gør -det-selv-guide' i det islamistiske magasin 'Inspire', som udgives af terrornetværket al-Qaeda.

Blandt landene - hvor metoden vil være brugbar - nævnes Danmark.

I den tre sider lang artikel med gør-det-selv-guiden ’the ultimate mowing machine’ (den ultimative græsslåmaskine, red.) får læseren en detaljeret beskrivelse af, hvordan man som enlig terrorist i en lastbil kan udføre et effektivt terrorangreb.

En berørt svensk statsminister fredag aften ved gerningsstedet i Stockholm 
En berørt svensk statsminister fredag aften ved gerningsstedet i Stockholm  Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Idéen er at anvende en pickup truck som en græsslåmaskine, ikke for at slå græs, men for at nedlægge Allahs fjender.

Artiklen fra 2010 står i dag tilbage som et uhyggeligt bevis på, at idéen om at angribe store menneskemængder med køretøjer, som man så det i Nice på den franske nationaldag den 14. juli 2016 og på et julemarked i Berlin den 19.december samme år ænge har været på terroristernes tegnebræt.

»I det øjeblik man har adgang til våben og sprængstoffer, vælger man det. De er dræbende, skræmmende og har en kolossal effekt. Men kan man ikke skaffe våben, anvender man de muligheder, som er til stede i nuet, og da lastbiler er nemme at tilegne sig, er det en brugbar metode, sagde tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen til mx.dk i forbindelse med angrebet på julemarkedet i Berlin.

Foto: 30142 Tomas Oneborg/SvD/TT
Vis mere

Det er ifølge Bonnichsen uvist, men usandsynligt gerningsmændene bag angrebene i Nice og Berlin har fulgt Inspires guide fra nettet:

»Selv om man selvfølgelig ikke kan udelukke, at nogen læser med og lader sig inspirere af det, skal man ikke regne med, at der sidder en intellektuel person med højtudviklede sprogfærdigheder i den anden ende og nærlæser dette. Angrebene sker som oftest ud fra en copycat-teori, hvor de bliver inspireret af andre, sagde Bonnichsen og tilføjede med uhyggelig træfsikerhewd, at 'vi i fremtiden kommer til at se flere lastbilangreb'.

Ispire-artiklen vurderer, at lastbil-terror er en brugbar metode i lande som USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark, og at gerningsmanden må forvnte at dø, da flugten fra gerningstedet ifølge artiklen er svær.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er lastbilen et effektivt terrorredskab, fordi den skaber frygt og ødelæggelse på flere planer:

»En lastbil i fart er et mastodont projektil med en enorm skadeseffekt. Men det værste er næsten frygten, den skaber. Lastbilen er en del af vores daglige trafikbillede, og vi er afhængig af den i vores infrastruktur. Og ved at bruge den til at dræbe med, planter terroristerne en frygt i os alle sammen, så vi, hver gang vi ser en lastbil, bliver mistænksomme og utrygge. Og det er jo præcis det, terrorisme handler om,« sagde Bonnichsen.

I guiden opfordres terroristerne til at fastmontere nogle metalplader forrest på lastbilen, som kan fungere som barberblade. De behøver ikke være særligt skarpe, fordi selv med en sløv kant vil bilens fart sørge for, at man skærer lige igennem knoglerne, når man rammer, fremgår det af artiklen.

Herefter står der, at man med fordel kan placere pladerne i forlygteniveau, så pladerne rammer målene i torsohøjde eller højere.

Sidst i artiklen opfordres jihadister, der vælger at udføre denne 'hellige krigshandling i Allahs navn' at efterlade et brev, hvori gernimngsmandens fortæller, hvorfor han gjorde det.

Politiet i Stockholm har ifølge Aftonbladet pågrebet en person, som er mistænkt for angrebet.
Politiet opfordrer folk til ikke at opholde sig i det centrale Stockholm.

Se video fra et vidne i Stockholm herunder: