Holger Rune får igen et kendt dansk ansigt i vip-boksen.

Det fortæller den danske tennisstjernes mor, Aneke Rune, til B.T. Og hun afslører ligeledes, at Holger Rune stiller op i ATP-turneringen i Montpellier, der indledes sidst i denne måned.

»Ja, Holger spiller Montpellier. Det er en super hyggelig turnering, og vi syntes, det gav god mening at takke ja til deres tilbud om et wild card, da der ellers ikke er turnering igen før Rotterdam.«

»Og det ville betyde tre og en halv uge uden turneringer – det er for længe, når sæsonen lige er startet og der lige har været preseason.« 

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og det førnævnte kendte ansigt i boksen bliver Kenneth Carlsen, som var med ved ATP-turneringen i Brisbane – hvor Rune nåede finalen – i starten af januar, men så ikke var 'udtaget' til Runes Australian Open, der skuffende endte i anden runde.

»Kenneth træner med Holger nu i Monaco, og han er også i boksen i Montpellier – og Boris (Becker, red.) er så med igen i Rotterdam,« fortæller Aneke Rune.

ATP-turneringen i Montpellier skydes i gang den 28. januar.