Den amerikanske sprinter Kelli White bliver ikke udelukket fra sin sport på trods af, at hun under sidste uges VM atletik i Paris blev testet positiv for brug af stoffet modafinil. Til gengæld tyder meldingerne fra Det Internationale Atletikforbund (IAAF) på, at hun må levere sine guldmedaljer i 100 og 200 meter løb tilbage.

26-årige Kelli White blev testet positiv for modafinil, efter at hun havde vundet finalen i 100 meter løb. Amerikaneren benægtede dog, at der var tale om doping, men at hun tager stoffet, fordi hun lider af sygdommen narkolepsi, som giver hende svigtende hukommelse og træthed.

Midlet findes ikke på listen over dopingmidler, men ligger i et gråzonefelt og bliver med stor sandsynlighed føjet til dopinglisten under OL i Athen næste år.

/ritzau/