Danske politikere blev også for 80 år siden betragtet som berømtheder med vigtige privatliv.

Det er en udbredt opfattelse, at politikernes ageren og mediernes politiske dækning bliver stadig mere poppet.

At den politiske substans glider i baggrunden til fordel for dybest set uvæsentlige oplysninger om politikernes privatliv.

Og at vi risikerer »amerikanske tilstande« i form af, at politik bliver ren underholdning.

Men hvis man dykker ned i kulturhistorien, opdager man, at vi allerede har haft amerikanske tilstande i trekvart århundrede, skriver Kristeligt Dagblad.

Danske politikere blev allerede i 1930’erne dyrket som celebrities, det vil sige berømtheder, hvis privatliv anses for næsten lige så vigtigt som deres gerninger og standpunkter. Og inspirationen er ganske rigtigt kommet fra USA i alle årene. Det siger Rasmus Rosen-ørn, der er ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og forsker i amerikansk underholdningskulturs indflydelse i Danmark, og som specifikt har undersøgt, hvordan politikere gennem tiden er blevet gjort til - eller selv har gjort sig til - celebrities:

- Så langt tilbage vi kan trække trådene, har der været stor offentlig interesse for ikke kun at kende politikerens politik, men også politikeren som person. Da celebrity-begrebet opstod i USA i begyndelsen af det 20. århundrede, gik der ikke lang tid, før også politikere blev celebrities.

Rasmus Rosenørn har undersøgt Billed-Bladet, som begyndte at udkomme i 1938 som en åbenlys efterligning af det amerikanske Life Magazine. Allerede i de første par år kunne bladet tilbyde kig ind i toppolitikernes privatliv. En artikel handlede om, hvad statsminister Stauning havde med i kufferten på en rejse til Grønland, uden at artiklen berørte rejsens politiske formål.

I en anden artikel kunne læserne komme med til morgenmad i den konservative leder John Christmas-Møllers hjem.

Og i en tredje artikel var man hjemme i privaten hos den magtfulde tyske regeringsleder. Han hed Adolf Hitler.

- Allerede dengang var ledende politikere klar over, at det var en forudsætning for at få befolkningens opbakning, at man var villig til at indgå i celebrity-kulturen, siger Rasmus Rosenørn.

BNB