Det bliver kulminationen på 20 års rejse, når Dansk Folkeparti fredag placerer Pia Kjærsgaard i Folketingets formandsstol. En rolle, hvor hun skal repræsentere alle Christiansborgs partier, pointerer Socialdemokraterne.
Der var næppe mange, der i 1995 ville have sat penge på, at Pia Kjærsgaard (DF) fra det nystiftede Dansk Folkeparti 20 år senere skulle gå hen og indtage det danske demokratis fornemmeste post som formand for Folketinget. Men med fuld opbakning fra partierne i blå blok vil den tidligere DF-formand kunne lade sig krone fredag.
Det er først og fremmest en markering af, at Dansk Folkeparti ved valget gik 15 mandater frem og med 37 folkevalgte dermed er Christiansborgs næststørste parti, lyder vurderingen fra journalist og forfatter Erik Meier Carlsen, der har skrevet flere bøger om partiet.
»Men det har også en særlig symbolsk betydning for et parti, der er blevet mødt med mange fordomme og mange stærkt negative holdninger,« siger han med henvisning til den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der fremsatte den efterhånden historiske forudsigelse »stuerene, det bliver I aldrig« om det nye parti, der blev født ud af resterne af Fremskridtspartiet.
Stueren skal man nu engang være for at indtage posten som Folketingets formand, og det vil Pia Kjærsgaard klare med bravour, forudser DFs gruppeformand Peter Skaarup (DF):
»Som formand handler det jo ikke om at komme med skarpe politiske udmeldinger, men om at være neutral og fordele sol og vind lige.«
Hovedpersonen selv ønsker ikke at kommentere sagen, før valget er afgjort fredag. Men partifællen Skaarup vil gerne knytte en kommentar til det forløb, der har ledt op til, at alle de tre andre blå partier onsdag har givet deres opbakning til Kjærsgaards kandidatur:
»Det er positivt, at Liberal Alliance har gjort deres stilling op. Sammenblandingen af skat og valget af Folketingets formand har ikke været et kønt syn,« siger Peter Skaarup med henvisning til, at både Liberal Alliance og de Konservative har været tilbageholdende med at give deres støtte - angiveligt på grund af politiske forhandlingskrav fra førstnævnte.
De Konservative har med partiformand Søren Pape Poulsens (K) ord holdt sig ude af ræset:
»Det at vælge formand for Folketinget skal ikke være et marked, hvor man går og handler om det,« siger han til Berlingske med en slet skjult bemærkning til, at LA åbent har meddelt, at de ville have sikkerhed for topskattelettelser, før de kunne pege på Pia Kjærsgaard.
Et uskønt forløb, lyder dommen også fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen (S), der har en klar forventning om, at Kjærsgaard vil se det som sin opgave at samle Folketinget på tværs af partiskel.
»Jeg håber, hun bliver en formand, der ser det som sin rolle at repræsentere hele Folketinget og dermed alle partier - og jeg håber og forventer, at det bliver et godt og konstruktivt samarbejde,« siger han.
Udnævnelsen bliver ikke kun det, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder en anerkendelse af en dygtig og erfaren politiker - det vil med forfatter Erik Meier Carlsen ord også være en stor symbolsk sejr for DF:
»Men den virkelige kulmination vil jo være, når de går ind og tager del i regeringsmagten, eller hvis de en dag erobrer statsministerposten«.
