10.000 kvinder fra 50 lande har bedømt deres elskere. Og danske mænd får gode karakterer. De topper listen sammen med blandt andre italienske og franske mænd.

Der er godt nyt til de danske kvinder: Vores mænd er simpelthen blandt de bedste elskere i verden.

Får du derimod en tysker med dig hjem fra byen, skal du ikke have de store forventninger. Tyske mænd er nemlig verdens værste i sengen.

Det viser en netafstemning blandt 10.000 kvindelige rejsende fra 50 lande på rejsesiden www.wayn.com.

Kvinderne synes, tyskerne er selviske i sengen. Meget bedre står det ikke til i vores andet naboland, Sverige, hvor de gul-blå casanovaer skulle være alt for hurtige.

På tredjepladsen kommer de hollandske mænd, som efter sigende skulle være for rå, skarpt forflugt af amerikanerne, som er for dominerende.

Englænderne kommer ind på en tiende plads, fordi de er for buttede. Tyrkerne sveder for meget, grækerne lugter, og russiske mænd har for meget hår.

Det er kvinder fra 50 lande, der har bedømt deres sengekammerater.

Italienske og franske mænd er efter alt at dømme det bedste scoop, du kan få med dig hjem i seng.

Danske mænd topper listen sammen med mænd fra Irland, Syd Afrika, Australien, Spanien, New Zealand, Brasilien og Canada.