Dansk Folkeparti vil nu have Pædofilforeningen forbudt ved lov. »Jeg ved godt, at der er foreningsfrihed i Danmark ifølge grundloven."

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>"Men grundloven siger også, at man skal opløse foreninger, der virker ved vold eller opfordrer til det. Og Pædofilforeningen opfordrer jo netop til noget af det værste, der findes - sex med børn,« siger Peter Skaarup, der fremsætter lovforslaget senere på måneden.

Den danske Pædofilforening har eksisteret siden 1983 og er i tidens løb bl.a. ifølge Foreningen Forældre til Børns Beskyttelse blevet brugt som høringspartner i forbindelse med lovgivning på børneområdet.

»Man kunne måske sige, at foreningen havde en berettigelse, hvis medlemmerne hjalp hinanden med at komme af med deres besættelse af sex med børn. Men når man kigger på deres hjemmeside, kan man jo se, at det er det modsatte, der er tilfældet,« siger Peter Skaarup.

Samlingspunkt
»Foreningens debatforum er samlingspunkt for pædofile fra det meste af verden, og der udveksles helt åbent e-mailadresser mellem ligesindede.

Meget tyder på, at Pædofilforeningens vedtægtsmæssige formål ikke er i overensstemmelse med foreningens reelle formål. Men at foreningens egentlig formål er at hjælpe medlemmerne til at finde frem til børn, de kan misbruge, samt at beskytte medlemmerne mod at blive opdaget,« siger Peter Skaarup.