Nicklas Bendtner er tilbage på landsholdet, efter han først var blevet skuffet over at være vraget af Åge Hareide
»Hvis jeg havde været udtaget før nu, havde det været en fejl«
Nicklas Bendtner har en evne til at frustrere folk og underholde folk. Og det er bare i receptionen på Hotel Marienlyst i Helsingør.
For første gang i næsten to år tjekkede han ind på landsholdshotellet. Iført bløde joggingbukser og en stor hættetrøje skulle han lige finde ud af, hvad fem-tallet på hans nøglekort betød. Så fandt han vej til femtesal.
Og kort efter gik han så i krig med 45 minutters tæt mediedækning. Velovervejet, afbalanceret og i godt humør. Sådan virkede det i hvert fald. Men så strålende var humøret ikke for en uge siden, da landstræner Åge Hareide listede sine 23 spillere op til kampene mod Polen og Armenien.
Der var humøret slet ikke i top hos den lange Rosenborg-angriber.
»Det er dejligt at være tilbage. Jeg har savnet det. Jeg har ikke været klar til at komme tilbage på landsholdet før nu, men jeg følte så også, at jeg var klar nu. Det var også derfor, jeg var skuffet,« siger Nicklas Bendtner.
Hans seneste landskamp var mod Sverige i kvalifikationskampen om en billet til EM. Det blev til et nederlag og en nedtur. Det skulle man ikke have nogen eksamen for at se, som Bendtner selv udtrykte det.
Siden har Nicklas Bendtner været forbi Nottingham Forest, inden han overraskende for mange tog turen til Norge og Rosenborg. Men tiden i Nottingham Forest var ikke en tid, der gjorde Bendtner fortjent til noget landshold, mener han selv.
»Hvis jeg havde været udtaget før nu, havde det været en fejl. For at være helt ærlig havde jeg før denne udtagelse ikke skænket landsholdet en tanke. Jeg har bare fulgt med i tv og været fan derhjemme. Men jeg har ikke tænkt på mig selv som landsholdsemne før nu, siger Bendtner og uddyber.
Sådan som jeg spillede i Nottingham til tider, var der ikke nogen grund til at udtage mig. Men som jeg har spillet nu, og i den form, jeg er i nu, er jeg 100 procent berettiget til at spille på landsholdet.
Nicklas Bendtner er med på et afbud. Det kom fra Yussuf Poulsen, og så var Bendtner første mand i køen. Den nyhed fik det til at eksplodere på de sociale medier – og nyheden om Bendtner vakte glæde hos en del danske fans.
Netop det faktum gjorde den 29-årige angriber ekstra begejstret.
»Jeg snakkede lidt med min bror om det her. Jeg er måske den dansker, som flest danskere har et forhold til. Jeg er nogens fjende, uden jeg har mødt dem. Og jeg er nogens ven, uden jeg har mødt dem. Fordi mit liv er blevet beskrevet ned til sidste detalje ud fra, hvad folk tror og har set. Der er enormt mange følelser hos folk. Men jeg mærker det mest på de mennesker, jeg har haft omkring mig i mit liv, som har været glade for den lange rejse, der er sket, siden jeg startede med at spille fodbold. At jeg nu er kommet med, og at det har været muligt,« siger Nicklas Bendtner.
Han bliver taget godt imod på landsholdet. Håndtryk til højre og venstre, og der er ingen tvivl om, at Nicklas Bendtner føler sig godt tilpas i Helsingør. Han føler sig også godt tilpas i Trondheim - og det på trods af, at han slet ikke syntes, at det var en god idé, da han første gang hørte om interessen fra den norske storklub.
»Da jeg skrev under med Nottingham, tænkte jeg, at det ville være en god idé. Der skete så en masse ting i klubben – med trænerskifte og ny ejer, der viste sig bestemt ikke at være en god idé. Mit fodboldmæssige humør og motivationsniveau faldt rimelig drastisk. Så får jeg et opkald, hvor jeg bliver spurgt, om jeg har lyst til at skifte til Rosenborg. Jeg tænkte nej, det havde jeg måske ikke lige lyst til på det tidspunkt. Jeg tænkte ikke så mere over det derefter, men så holdt de fast. Jeg begyndte at snakke med nogle folk omkring klubben, og jeg begyndte at snakke med folk om, hvor jeg stod i mit liv. Det gik op for mig, at hvis jeg fortsat gerne ville spille fodbold og fortsat gerne ville opnå et niveau, jeg har været på førhen, så kunne det her være det rigtige skridt,« siger Nicklas Bendtner, der netop lægger meget vægt på, hvordan det private også fungerer.
Han har det godt uden for banen i Trondheim. Det nævner han i korte bemærkninger, men han nævner det ofte. Og det overskud giver plads til, at han også kan omtale sig selv i tredjeperson, når han taler om fodboldspilleren Nicklas Bendtner.
For han er tilbage nu.
»Jeg synes, at man ser en snert af den gamle Nicklas. Både på teknik, mål og let på tå. Det er noget, jeg måske ikke har haft lige så meget førhen, men jeg spiller kontinuerligt nu, og mit humør er blevet betydeligt højere efter en række gode beslutninger fra mig selv,« lyder det fra Bendtner.
Og så er der jo det landshold. Som han har været væk fra i næsten to år, og som han blev så skuffet over ikke at være udtaget til i den oprindelige trup til kampene mod Polen og Armenien.
»Landsholdet har altid betydet meget for mig. Jeg har altid sagt til jer, at det er en stor følelse at komme ind i Parken og spille. Det vil det være igen. Det er efterhånden så lang tid siden, at det vil føles specielt – også i et udsolgt Parken. Jeg ved, hvor fantastisk stemningen kan være derinde. Jeg føler mig stolt af at være med igen,« siger Bendtner.
