'De Unge Mødre'-Camilla skal giftes igen

Camilla Framnes' ægteskab med Christian Olesen varede kun tre måneder. Knap et år efter skilsmissen har hun sagt ja til en ny bejler.

Det skriver eb.dk, der også kan meddele at kæresten Kevins frieri foregik i går aftes, da han gik på knæ i en fyldt biblioteksal i Sønderborg.

Sønderborgnyt.dk skriver, at der var cirka 200 mennesker til stede i salen, der lyttede til den unge mors foredrag om den kamp, hun kæmpede for sit store vægttab. Og her vovede Kevin altså at bede om Camillas hånd:

- "Hvis jeg kan, så kan du også”, siger Camilla og bliver overrasket da hun ser kæresten, Kevin, komme gående, mens han siger masser af søde ord til hende. Og det er rørende for de knap 200 tilhørere at se hans våde øjne, mens han går på knæ og spørger sin Camilla: “Vil du gifte dig med mig?”, skriver de.

Og Camilla sagde ja.