Nyt ’ungt kød’ rusker op i gruppen af midaldrende danske par på deres swinger-weekend i komedien ’Swinger’

Helt ligesom gæsterne ankommer til ’Badehotellet’ i TV2s populære periode-serie, arriverer parrene på Baunø – ’Østersøens legeplads for voksne’ – hvor ejerparret, den meget snakkesalige Henriette (Birthe Neumann) og den lidt tavse Finn (Morten Hebsgaard) tager kærligt imod, og gæsterne hilser genkendende og drillende på hinanden.

Og på samme måde som på ovennævnte badehotel bliver værelsesnøgler tildelt – for har man mon nu fået samme værelse som sidst eller den ene tilgængelige suite – efterfølgende trækker parrene sig tilbage til de respektive værelser og pakker ud.

Da alle samles i deres hvide badekåber (der hænger i skabet, hvor man også godt må hænge sin blufærdighed) – i et af de meget lyse fællesrum, arriverer det nye unge førstegangspar – den smukke antropologistuderende Patricia (Natalie Madueño) med sin charmerende musikerkæreste Patrick (Emil Birk Hartmann), og alles øjne rettes mod parret, og de store smil titter frem.

Reglen er: Ingen hanky panky fra kælderen og op – det er nemlig forbeholdt ’bollerummet’ nedenunder, for i resten af huset og haven hygger, snakker, drikker man (mange sjusser) og spiser god mad, for så derefter sammen at trække ned i kælderen som afslutningen på en god aften.

Parforholdene knirker

Alle parrene har deres konflikter og forholdsproblemer, som langsomt bliver mere og mere tydelige – ja, selv det unge par har sit at slås med – men problemerne holdes dog stadig væk fra kælderen, hvor der ’leges’ til den store guldmedalje.

Hovedpersonen Adam (Martin Buch) og hans kone Iris (Mille Dinesen) bor i rækkehus med en teenagesøn. Adam har ramt en midtvejskrise og føler sig fastlåst i sit job i fjernevarmebranchen, og eneste lyspunkt synes at være disse swingerweekender. Men selv her føler han sig underlegen overfor direktøren Jørgen – som spilles dejligt usympatisk af Rasmus Botoft – med strandvejsvilla og en ulykkelig hustru Ingeborg (Therese Damsgaard), og sin store libido.

Den nye og unge Patricia giver de to kamphaner endnu mere at konkurrere om, og Adam udvikler ligefrem følelser for den smukke og interessante pige. Eller forstærker hun blot følelsen af hans ’uforløste ungdomsdrømme’ og tvivlen om, hvorvidt græsset måske alligevel er grønnere på den anden side? Men er der én ting, man ikke må på dette sted, så er det at forelske sig, så konflikterne bryder ud i lys lue.

Både sjov og dyb

Et andet par kæmper med barnløshed, og solbrune Bolette (Lisbeth Wulff) misser ikke en chance for at bebrejde og latterliggøre manden.

Instruktør og manuskriptforfatter Mikkel Munch-Fals har lavet en meget lun dramakomedie om parforhold, lyst og selvindsigt, som samtidig både er vildt sjov og ret dyb.

Karaktererne er hårdt skåret, men aldrig karikerede, og selvom det reelt er en ensemblefilm, så kommer man ret tæt på de fleste og føler, at man forstår dem personligt. Måske lige undtaget svenske Karl-Gustav (Karl-Erik Falkentorp) – som hele tiden taler om ’mejeri- og mælkeproduktion’ og hans kone Lone (Pil Egholm). Men fremhæves skal klart Buck og Botoft fra ’Rytteriet’, Mille Dinesen og Natalie Madueño og ikke mindst den altid skønne og humoristiske Birthe Neumann .

Jeg følte mig meget underholdt og håber, at danskerne vil tage denne lille, vellykkede perle til sig, da den fortjener det til fulde, så fire store stjerner herfra til en slags opdatering af ’Badehotellet’.