Det sociale medie offentliggør de mest twittede emner i året der gik

Hvad har McLobster, Charlie Sheen, Kairo og Wayne Rooney til fældes? De er alle sammen 2011s mest Twittede i hver deres kategori.

Det sociale medie Twitter har offentliggjort en liste over de mest twittede ting i det forgangne år. Og der er lidt spøjs læsning iblandt.

Eksempelvis er den mest twittede mad- og drikkevare McLobster. En burger fra McDonalds med hummer, som kun kan fås i den amerikanske delstat New England og dele af Canada.

Den skuespiller som er nævnt flest gange er måske ikke overraskende den tidligere ’Two and a Half Men’stjerne Charlie Sheen. Han er overraskende efterfulgt af ’Alene hjemme’-barnestjernen Macaulay Culkin. På den kvindelige side er det nok endnu mere overraskende, at Elizabeth Taylor topper listen.

Hosni før Osama

Når det kommer til fodbold, så er Wayne Rooney på førstepladsen, mens Mac App Store fra Apple er det, som Twitter-folket har skrevet mest om i Tech-kategorien.

Den mest twittede by er Kairo, mens verdensbegivenheden der blev twittet mest om er Hosni Mubaraks afgang, skarpt efterfulgt af Osama Bin Ladens død.

Den film som folk på Twitter skrev mest om i 2011 er Thor. Og når det kommer til musik, så er det, den i Danmark nok knap så kendte, Rebecca Black, der ligger nummer et, mens Justin Bieber ikke er at finde i top fem.