Ekstremisterne i Islamisk Stat spreder deres blodige billeder og brutale budskaber. Hjemvendte Syrien-krigere bliver igen og igen fremhævet som en konkret trussel mod vores sikkerhed. Men danskernes opfattelse af terrorfaren er uændret: Vi har for ofte hørt, at »ulven kommer«, mener ekspert.

Målt på folkestemningen er terrortruslen mod Danmark og danskerne uændret siden 2011 – til trods for faren fra Islamisk Stat (IS) og danske statsborgere, der vender tilbage fra hellig krig.

Det viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske.

Her finder 61 procent det enten sandsynligt eller meget sandsynligt, at der inden for de kommende år vil ske et terrorangreb i Danmark. Omvendt anser 22 procent det scenario for usandsynligt.

Tallene er på niveau med en tilsvarende måling fra 2011, og ifølge psykolog Keld Molin tyder det på, at danskerne er blevet vant til at leve med frygten for terror.

»Vi har haft en terrortrussel længe, og der har jævnligt været trusler, hvor Danmark er blevet nævnt. På den måde bliver Islamisk Stat »bare« den næste i rækken og gør derfor ikke den store forskel. Vi har vænnet os til terrortruslen,« siger Keld Molin.

Terroralarmen har lydt så mange gange de seneste 15 år, at danskerne er blevet hærdet, mener Rasmus Ugilt Holten Jensen. Han er filosof og forsker på Aarhus Universitet i, hvordan terrorfrygt påvirker samfundet.

»IS laver effektiv propaganda. Men vi oplever det ikke som noget, der relaterer til os, men nærmere noget, vi bliver forargede over,« siger Rasmus Ugilt Holten Jensen.

»Det hænger sammen med, at vi har vænnet os til terrortruslen. Og indtil videre har de trusler ikke været rigtigt farlige. Vi har snakket utroligt meget om terror i snart 15 år, som giver en »ulven kommer«-effekt,« mener han.

Det giver også udslag i målingen fra Gallup, som viser, at danskerne heller ikke er blevet mere frygtsomme, når de går til bageren, tager metroen eller sætter sig i bilen. 11 procent svarer, at de »ofte« eller »af og til« føler sig utrygge i det offentlige rum. Også her er tallet det samme som tidligere.

Ikke desto mindre viser den nyeste måling fra TNS Gallup for Berlingske, at danskernes terrorfrygt – selv om den tilsyneladende ikke er vokset – er flyttet ind i vores dagligstuer. Hver tiende adspurgte føler sig utryg på grund af terrortruslen i deres eget hjem.

Karen Lund Petersen, terrorekspert og lektor ved Center for Avanceret Sikkerhedsteori, hæfter sig ved, at de fleste føler sig trygge.

Selv om det er kommet frem, at ekstremisterne har haft fremskredne planer om terrorangreb mod tilfældige borgere i Australien og Norge, opfattes truslen fra Islamisk Stat stadig som langt væk fra danskerne, siger hun.

»Den mest sandsynlige forklaring er, at det hele stadig foregår langt væk fra Danmark. Ved episoden i Norge handlede efterretningstjenesten primært præventivt med henblik på at stoppe angrebet. Tingene foregår stadig i Irak og Syrien. Vi har hørt om folk, der er vendt hjem, og den trussel, de udgør. Men vi har ikke hørt om episoder eller problemer herhjemme,« siger Karen Lund Petersen.

Hun peger på, at de fysiske sikkerhedstiltag herhjemme samtidig er relativt afdæmpede i forhold til andre steder i verden. Eksempelvis går politiet herhjemme ikke rundt med fuldautomatiske våben, og derfor bliver danskerne ikke konstant mindet om truslen, siger hun:

»Herhjemme har vi generelt en stor tiltro til, at staten kan håndtere truslen.«

Helt konkret angiver 61 procent af de adspurgte, at de har tillid til, at myndighederne kan håndtere en terroraktion i København, og det tal har været stabilt de seneste ti år.

Med god grund, lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup (S). I en mail til Berlingske minder hun om, at truslen mod Danmark anses for at være »alvorlig«. Men hun maner samtidig til besindighed:

»Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke skal ikke gå rundt og frygte terroren i dagligdagen. Vi har nemlig et robust og effektivt beredskab mod terror, og som det fremgår af Center for Terroranalyses seneste analyse er risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark meget begrænset,« skriver justitsministeren.