Mathias Bæk Tejs Knudsen lærte som 11-årig at programmere hjemmesider på sin fars computer. Som 17-årig vandt han olympisk guld i matematik, og som 21-årig gik han i gang med sin ph.d.
Han trommer i bordet og stirrer koncentreret ud i luften.
»Nu skal jeg jo regne,« siger Mathias Bæk Tejs Knudsen med et ironisk glimt i øjet, som om det er en sjælden begivenhed. Så kommer han i tanker om svaret på det ellers ret simple spørgsmål.
»Jo. Jeg var 21, da jeg startede på min ph.d.,« siger det 22-årige matematikgeni. Allerede inden de fleste af hans jævnaldrende har færdiggjort deres bachelor, er han ved at tage universitetets næsthøjeste grad. Her på Datalogisk Institut handler det ikke om at trække 1 fra 22, men om at finde løsninger på matematikkens endnu uopklarede mysterier.
»Jeg er ikke særlig god til at huske navne eller enkeltstående begivenheder. Til gengæld er jeg rigtig god til at huske matematik. Der er jo begrænset plads i hjernen, så hvis man skal huske de vigtige ting, må man jo glemme de uvigtige. Og det vigtige er jo matematik,« siger han grinende.
Som 11-årig lærte Mathias at programmere hjemmesider på sin fars computer hjemme i Farum. Efter syvende klasse sprang han direkte til niende, og som 17-årig vandt han olympisk guld i matematik. Sidste år blev han sammen med programmørholdet »Lambdabamserne« danmarksmester for fjerde gang på fem år, og 16. maj drager de som det første danske hold nogensinde til VM i computerprogrammering.
Mathias forstår matematik på et helt andet plan end de fleste, og det er ikke kun hans jævnaldrende, der må strække gevær, når han udfolder sit talent. Den medfødte forståelse for matematik har også fået den verdenskendte matematikprofessor på Københavns Universitet, Mikkel Thorup, til at spærre øjnene op og tage ham under sine vinger.
»Mathias ser sammenhængene lynhurtigt. Han har alle de talenter, der overhovedet skal til for at blive en international superstjerne,« siger læremesteren, som arbejder med flere af de allerstørste internationale navne i den matematiske elite.
Matematik i blodet
Man kan ikke umiddelbart se det, når man kigger på ham. Han bærer hverken professorhat eller store briller. Faktisk ser han normal ud og opfører sig ligeså, og indtil for nylig spillede han fodbold på serie 2-niveau.
Det er først, når han begynder at tale om matematik, man fornemmer, at noget er helt specielt. Mest af alt fordi det er svært at forstå, hvad han overhovedet taler om. Mathias omgås algoritmer, koder og formler, som var det en leg. En leg som i sidste ende højst sandsynligt vil udmønte sig i hurtigere smartphones og computere.
Da han tog sin bachelorgrad, formåede han på blot et par uger at kreere et helt nyt matematisk bevis, som topforskere på trods af hårde anstrengelser gennem årtier endnu ikke havde formået at konstruere. Held og en smule dygtighed sagde den ydmyge nordsjællænder, mens kollegerne klappede i hænderne over hans evner.
»Hvis jeg bliver rigtig fanget af et matematisk problem, tænker jeg på det hele tiden. Det kan let blive en besættelse, fordi meget af det handler om at finde den helt rigtige indgang til problemet. Nogle gange kan man arbejde på et problem i ti år uden at løse det, og så kan man lige pludselig se det fra en ny vinkel og løse det på en time,« forklarer han.
I dag fylder matematik størstedelen af hans vågne timer. Men på trods af, at han med jævne mellemrum bliver påduttet prædikatet »geni«, er han ingen »Rain man« med fotografisk hukommelse og tændstiktække. Faktisk mener han, at det at kunne udregne store tal i hovedet er meget overvurderet.
»Regning er trivielt. En computer kan jo regne. Jeg er før blevet spurgt, om jeg lynhurtigt kunne udregne store gangestykker i hovedet. Men i 99,9 procent af tilfældene er det jo fuldstændig ubrugeligt. Det er meget vigtigere at forstå og finde ud af, hvordan det hele hænger sammen i det store perspektiv.«
Ideer på sofaen
Matematikere har alle dage talt om lykken ved at finde frem til en smuk og simpel sammenhæng. Det samme er målet for Mathias, der gestikulerer ivrigt og passioneret, mens han forsøger at oversætte komplekse matematiske problemstillinger til almindeligt hverdagssprog for at illustrere, hvordan han tænker, når han giver sig i kast med dem.
»Nogle gange lægger jeg mig bare i sofaen og prøver at få styr på tingene. Så prøver jeg bare at få tingene på plads i mit hoved. Det handler meget om at lukke alt andet ude og bare sidde og tænke. Og så forhåbentlig, når jeg har det fulde overblik, så får jeg en idé.«
Overblik og ideer bliver også en nødvendighed, når han 20. maj sætter sig til rette ved tastaturet sammen med de to makkere fra programmørholdet. For første gang nogensinde har et dansk hold kvalificeret sig til verdensmesterskaberne i programmering, og derfor er ambitionerne også beskedne.
»Vi er nok hurtigere end gennemsnittet af programmører, men et ambitiøst mål er at komme i top 12. Og hvis vi slår svenskerne, bliver vi glade,« siger han.
