Eksperter slår alarm: Bekymring for Mashos lillebror Roba

Skal Masho blive i Danmark, eller skal hun hjem? Det har været et af de helt store debatemner i Masho-sagen. Men der skal også fokus på lillebroderen Roba, der sammen med Masho kom til Danmark tilbage i 2008. Det fastslår eksperter i adoption.

- Vi må ikke glemme broderen. Han er i højrisiko for at udvikle identitetsproblemer, når han kommer i teenagealderen, siger Merete Lau-bjerg, international adoptionsforsker ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Også psykolog Lene Kamm er urolig for Mashos lillebror.

Som BT tidligere har skrevet, indberettede hun adoptivforældrene til Holbæk Kommune tilbage i 2010, efter hun havde set råklip fra den dengang ufærdige dokumentar.

Læs også: Psykolog om adoptivforældre: Jeg havde mistanke om psykisk misbrug

- Jeg er bekymret for Roba, siger hun og forklarer, at Gert og Henriette Vedsegaard ikke skulle have været godkendt som adoptivforældre.

Adoptivforældrene har ikke ønsket at komme med flere kommentarer i sagen. Men tidligere på ugen fastslog de, at de aldrig har haft problemer med Roba.

- Han har det rigtig godt, han trives og går i 1. klasse. Han er totalt velfungerende og en kærlig lille gut, sagde Gert Vedsegaard.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her