FC København har været suveræne i denne sæson, men lige præcis aftenens kamp mod Viborg kan godt blive en af dem, hvor de får flere problemer end normalt.

Forklaringen er den, at man er ret hårdt ramt før denne kamp. Thomas Delaney og Erik Johansson er begge ude med karantæne, mens Federico Santander og Andreas Cornelius begge er ude med skader, men selv om mestrene har en meget bred trup, er det fire af de allerstørste profiler, der her er væk, og det skal alt andet lige have en negativ betydning for FC København.

Specielt holdets offensiv ser noget mere medgørlig ud uden de to fysisk stærke spillere i front, og oveni kan man så spekulere i, om FC København vælger at spare yderligere i netop denne kamp. Dette er den tredje kamp på syv dage for holdet, og allerede lørdag venter Randers i en topkamp og onsdag står den på Champions League i Brügge.

Skal man give et par af de hårdt prøvede stamspillere et hvil, er dette derfor det oplagte tidspunkt at gøre det på. Viborg ligger godt nok i bunden, men har vist fremgang på det seneste. Serge Deblé har givet offensiven et løft, efter han er skadesfri, og selv om man stadig giver for mange nemme mål væk, er Viborg ikke helt så dårlige, som placeringen antyder i tabellen.

Dertil kommer, at man har haft et overraskende godt tag på FC København i de seneste indbyrdes møder. Den omvendte kamp i Viborg endte uden mål, ligesom det seneste møde i Parken mellem de to klubber også gjorde det, og i begge tilfælde var det langt fra ufortjent. Derfor giver det ganske god mening at spille på gæsterne, men da odds er faldet en del, holdes indsatsen nede.

FC København - Viborg 0-2, 2
Odds 1,60 hos Unibet
Spilstop tirsdag 29/11 klokken 20:00
Indsats 100 kroner