Eintracht Frankfurt - 1.FC Köln
Det er svært at se denne kamp ende målfattigt. Frankfurt har store problemer på målmandsposten med både Kevin Trapp og Frederik Rønnow ude med skader, og dertil kommer karantæne til forsvareren David Abraham. I forvejen er der ret mange mål i Frankfurts hjemmekampe med seks af de første otte kampe over denne mållinje. Köln hører til blandt de mere målfattige hold i Bundesligaen, men de er også ramt defensivt med karantæne til Kingsley Ehizibue og derfor er det svært at se, hvordan der ikke skal falde mindst tre mål hér.

Over 2,5 mål i kampen
Tyskland 1. Bundesliga, klokken 20:00
Oddset 1,61 er fundet hos NordicBet

Mönchengladbach - Paderborn
Paderborn lignede længe en stensikker nedrykker, men har vist klar forbedring de seneste runder. Først hentede man point i Dortmund, inden man først vandt i Bremen og eneste nederlag i de seneste fire kampe har været på et enkelt mål mod topholdet Leipzig. Mönchengladbach har haft en fremragende sæson, men har også haft marginalerne med sig, blandt andet mod Bayern München, hvor man var spillet af banen i store dele af kampen. Man har vist træthedstegn på det seneste, da man også har spillet Europa League, så prøv Paderborn.

Paderborn taber med maksimalt ét mål
Tyskland - 1. Bundesliga, klokken 20:00
Oddset 2,05 er fundet hos Unibet (asian +1,5)

Everton - Leicester
Leicester ligger fremragende til i Premier League, og det bør alt andet lige få dem til at nedprioritere denne kamp. Man skiftede på ni pladser i den seneste kamp i Burton, og med Manchester City og Liverpool i de to næste kampe i Premier League bør Leicester komme med et lignende hold som det, der spillede i Burton. Everton har fået ny energi under Duncan Ferguson og bør satse hårdt på denne turnering, da de næppe når det store i ligaen alligevel og selvfølgelig er for stærke til at rykke ned. Derfor virker oddset attraktivt på sejr til Everton.

Everton vinder kampen
England - Carabao Cup, klokken 20:45
Oddset 2,90 er fundet hos Betfair Sportsbook