En god nattesøvn er et effektivt middel mod sygdom og stress. Her er de bedste råd til en sund søvn

En god nattesøvn er et effektivt middel mod sygdom og stress. Her er de bedste råd til en sund søvn

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

KLIK DIG VIDERE OG LÆS HVORDAN DU FÅR EN BEDRE SØVN OG ET SUNDERE LIV

Det står ualmindelig skidt til med den danske nattesøvn.

Søvnforskere vurderer, at op imod hver femte dansker har svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågner flere gange i løbet af natten. Stress og for høj arbejdsbelastning på jobbet, samt for mange aktiviteter i fritiden, får skylden.

- De fleste søvnproblemer er selvforskyldte - for meget kaffe, inaktivitet eller stress om dagen gør, at vi ikke kan koble af om aftenen, siger Jes Gerlach, der er overlæge på Skt. Hans Hospitalog har skrevet bogen »Søvn«.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Han er ikke i tvivl om, at vores hektiske liv er hovedårsagen til vores dårlige søvn - vi sover væsentlig mindre i dag end for 100 år siden. Og det kan kun ændres, hvis vi begynder at prioritere og planlægge vores søvn.

- I dag prioriterer vi ikke vores søvn godt nok, selvom den gode søvn er livsnødvendig for, at vi fungerer fysisk og psykisk i hverdagen. Den dybe søvn er den bedste medicin mod stress, for her spænder kroppen af, blodtrykket falder og vi producerer det væksthormon, der styrker vores nerver og hjerne.

Man skal prioritere en god søvn, ligesom man prioriterer en sund kost og motion. Gør man det ikke, er man mere udsat for at få fysiske og psykiske sygdomme, siger Jes Gerlach.

Yderligere viser undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen, at op imod 355.000 danskere tager sovemedicin hver aften. Men det er en genvej til søvn, som hurtigt bliver til en ond cirkel, konstaterer overlægen.

- Sovemedicin er stærkt vanedannende, og man kommer hurtigt ind i et mønster, man ikke kan komme ud af, siger han.

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

FANTASÉR DIG I SØVN:
Fantasi-rejser kan hjælpe dig ind i dyb søvn. Det gælder om at finde på noget, som kræver koncentration, men som samtidig er kedeligt. Her er to forslag:

Tæl får: Træk vejret langsomt og tæl til tre, hold vejret og tæl til seks, ånd ud mens du tæller til tre, træk vejret langsomt og tæl til fire, hold vejret og tæl til syv, ånd ud mens du tæller til fire. Fortsæt med dette mønster og læg én til for hver ind- og udånding, indtil du er kommet til 10.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Afspænd kroppen: Spænd af i kroppen; legemsdel for legemsdel. Forestil dig trætheden som en sløvende substans, der flyder ind i alle kropdele én for én. Start for eksempel i den ene fod. Dvæl et øjeblik ved den, når den er helt fyldt op med 'søvn' - og sig så godnat til den.

Fortsæt derefter til den anden fod, læggene, lårene, underlivet, maven, lænden og så videre

Kilder: HK/Magasinet og Jes Gerlachs bog 'Søvn'.

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

MAD:
Gå ikke sulten i seng, men spis let og drik eventuelt én kop varm mælk. Drop kaffe, te, cola, chokolade, vin og spiritus efter en bestemt tid - for eksempel klokken 19 eller 20. Alle disse stimulanser forringer søvnkvaliteten.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

MOTION:
En rask gåtur eller mindst 1/2 times motion hjælper på den sunde, naturlige trærhed. Men det bør ikke foregå senere end to-tre timer, inden du skal i seng. Et varmt bad, eventuelt tilsat et stænk citronmelisse, har nogenlunde samme virkning.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

SENGETID:
Respekter dit indre ur. Gå i seng, så du kan få 8 timers søvn, hvis du har brug for det. Gå i seng og stå op på faste tidspunkter +/- en halv time.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

SOVEVÆRELSET:
Indret soveværelset på den for dig bedst mulige måde. Eksperimenter med temperatur, dynekvalitet, lys, læsning i sengen, kæledyr, ørepropper, afslappende musik på sengekanten etc.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

LYSET:
Sluk lyset rundt omkring i huset ved aftenstid. Hvis du synes, at det hjælper at læse, før du sover, så benyt en svag pære. Det signalerer fred og ro til hjernen og stimulerer produktionen af 'søvnhormonet' melatonin.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

DAGBOG:
Skriv søvn-dagbog. Sandsynligvis sover du mere, end du selv tror, og ved at se det sort på hvidt kan du måske komme til at slappe mere af.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

SOVEPILLER:
Undgå sovemedicin - den får dig til at falde i søvn, men giver dig ikke god søvn. Kamille, lindeblomst, lægebaldrian, humle og passionblomst kendes i urtemedicinen som søvnfremmende midler.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

STRESS AF:
Prøv at lade være med at stresse, selv om du ikke kan falde i søvn. Stå i stedet op, hvis du ikke er faldet i søvn efter en halv time, og foretag dig noget kedeligt i dæmpet belysning.

GUIDE: Få styr på din snorken og få et bedre liv

Sådan får du en god nattesøvn - og et sundere liv

DET PÅVIRKER OGSÅ DIN SØVN
Geografi:

Nordjyderne sover bedst, mens hver anden københavner ofte ligger og vender og drejer sig.

Køn:

Kvinder sover dårligere end mænd, fordi de spekulerer mere over problemer, hvor mænd er bedre til at lægge dem til side i en mental skuffe, når de skal sove.

Alder:

Søvnløshed tiltager langsomt op gennem 30-40-års alderen og topper omkring 50-60-års alderen. Især 19-34-årige klager over for lidt søvn, selvom det er dem, der sover mest.