Er der mere mellem himmel og jord?
I anledning af årets uhyggeligste dag, Halloween, spurgte vi BTs læsere på Facebook, hvad de uhyggeligste ting deres børn har sagt, er.
Her er læsernes svar:
1. Jaqueline Bak Johansen
»En dag i sommerhus, efter at have puttet min daværende to-årige datter, skriger hun pludseligt. Da jeg kommer ind, peger hun på skabet og siger:
'Han bider ham der, mor. Han kan ikke li' børn.'«
2. Betina Frandsen
»Min søn sagde, da han var mindre, en aften ved puttetid: 'Jeg kan altså ikke sove, når ham manden bliver ved med at kigge på mig,' og peger over i hjørnet af hans værelse. Uhhh, det løb koldt ned af ryggen på mig.«
3. Anja Langstrup Larsen
»Min søn på fire år siger, der står en og kigger på os om natten for enden af sengen. Han siger også, at hans far går rundt om natten med armene fremad og går rundt i stuen.«
4. Rikke Boje Kristensen
»Da vores ældste var cirka fem år gammel, gik han rundt herhjemme og snakkede. Det undrede mig, for der var ikke andre end mig og hans far. Så jeg spørger, hvem han snakker med, og han svarer: 'Tipoldemor'.
Jeg svarer ham, at hun jo var død for mange år siden og fik så denne besked:
'Det ved jeg da godt. Hun skulle bare lige fortælle mig om sine høns!'
Lucas' tipoldeforældre levede på en hønsefarm, og vi vidste det ikke engang, før vi fortalte historien til hans farmor.«
5. Rikke Rokkjær Hovmark
»Da min datter var tre år, havde vi en meget lang periode, hvor hun ikke turde gå ud i gangen, for drengen henne i hjørnet kiggede på hende. En aften efter hun var lagt i seng, hører jeg, hun ligger og snakker. Da jeg lister ud i gangen, kan jeg høre, hun siger:
'Du skal altså gå nu, for min mor har sagt jeg skal sove.'«
6. Kira Tarp Bech
»Dette skete for min datter, da hun var omkring to år. Hun kommer ved højlys dag rendende ind i vores stue og siger, at der står en mand ude i vores køkken. Vi oplever det ad flere omgange.
Vi boede på det tidspunkt i en ældre ejendom, der var nyrenoveret indvendigt. Der var en første sal til vores lejlighed, hvor hun kortvarigt havde soveværelse, men hver nat kaldte på os. Hun kunne ikke lide 'det lys, der var på væggen'. Vi fik afdækket ALT, der kunne komme lys ind igennem, og der blev ved med at være en lysstribe på en af skråvæggene.
Det endte ud med, at vi kun brugte førstesalen til at lege på og have kontor...«
7. Marion Dorph
»Engang da min nieces datter var omkring fire-fem år, blev hun puttet af sin 'sted-lille-bedstemor'. Mens 'lille' læser for pigen, hvisker pigen til hende:
'Han kigger også på dig!'
De var ellers kun to i soveværelset!«
8. Ayla H Haurholm
»En aften da jeg var på besøg hos min mor, og jeg sad alene klokken 23, var der pludselig noget, der hamrede og bankede i væggen i køkkenet. Jeg blev selvfølgelig forskrækket, for det var kun mig, der var vågen.
Næste dag fortalte jeg min mor om det, og hun sagde, at som barn havde hendes morfar altid gjort sådan for at drille hende. Så det syntes hun lød underligt.
Jeg passede min bror på to år senere på dagen, hvor vi sad og hyggede os og sang, og pludselig kigger han over i hjørnet af stuen. Han kryber helt op til mig, trækker dynen op over sit hoved og siger, at han er bange. Jeg spørger ham, hvad han er bange for. Han svarer: 'morfar'.«
9. Maria Jacobsen
»Min søn har en fantasiven, der hedder Mimmi. Han begyndte først at snakke om hende, da vi flyttede ind i vores nuværende hus. Det er en gammel landejendom, der for mange år siden var storbonden i omegnen.
En nat kom vores søn ind og sagde, han ikke kunne sove. For Mimmi kiggede ud af hans øjne og kravlede ud ad hans mund. Jeg sov ikke mere den nat.
Desuden bor Mimmi i hans hoved. Men nogle gange er hun i brændeovnen, og så er hun ked af det. Hun er høj og pæn.«
10. Louise Petersen
»Min datter på 4 år drømmer meget og har altid gjort det. Hun snakker meget om en storebror og storesøster, hun har haft før. Hun har ikke en storebror, men kun en halvstoresøster, hun ikke ser.
En nat drømte hun igen. Hun græd og råbte. Da jeg havde talt hende lidt til ro, fortalte hun, at hun drømte, at hendes storesøster havde skubbet storebroderen ind i "brændet" (brændeovnen).
Jeg spurgte hende, hvem ham der storebroren egentlig er. Hun smiler stille og kigger mig dybt i øjnene og siger:
'Han hedder Carsten... Men du kender ham ikke...'
Vi kender INGEN, der hedder Carsten. Ingen pædagoger, ingen venner af familien - ingen hedder Carsten!«
11. Jane Marie Frostholm Krabbe
»Min søn var noget mut ved aftenbordet en dag. Jeg spurgte, hvad der var galt. Han svarede, at han var sur på Gud.
'Nåh, hvorfor det,' spurgte jeg.
'Fordi han ikke vil lukke oldemor Gerda ind i himlen, så nu bor hun altså her ved os!'
Behøver jeg at sige, at hårene rejste sig, og jeg følte mange brikker ligesom faldt på plads? Min farmor døde nemlig cirka et år forinden, og der var sket så mange uforklarlige ting. Vi havde efterfølgende en clairvoyant ude for at rense huset - det hjalp gevaldigt.«
12. Malene Vad
»Min fire-årige datter kom engang grædende ud til mig, efter jeg havde lagt hende i seng, og sagde, jeg var en løgner. Jeg spurgte, hvorfor jeg var det, hvortil hun svarede:
'Oldemor er ikke død. Hun står inde på mit værelse.'
Det skal siges, at oldemor havde været død i to ugers tid på det tidspunkt, og vi havde næsten lige begravet hende.«
13. Anne Vestergaard Elkær
»Da jeg boede hjemme, havde jeg min daværende 10-årige kusine overnattende. Da jeg slukker lyset, synes jeg, at jeg ser en skygge. Ligesom jeg skal til at bilde mig ind, jeg ser syner, sætter hun sig op og peger (samme sted hen), og siger:
'Ham der kigger på mig,' og så ligger hun sig ned igen.
Næste dag spurgte jeg hende, hvem der kiggede på hende, men hun kunne intet huske, da hun sov.«
