For tiden kan man følge hende i 'Forræder' på TV 2.

Tidligere arbejdede 26-årige Sherica Ashlee bag kameraet, hvor hun havde nogle højtprofilerede kollegaer – blandt andet Michael Laudrup.

Når Sherica ikke er med i 'Forræder', læser hun medievidenskab i Odense.

Inden da arbejdede hun i to år hos Viaplay i København, hvor hun var fotoassistent på sportsprogrammer, der viste Champions League, Formel 1 og Premier League – her arbejdede hun blandt andet med de to landsholdslegender Michael Laudrup og Preben Elkjær.

Michael Laudrup og Preben Elkjær til Hall of Fame.
Michael Laudrup og Preben Elkjær til Hall of Fame. Foto: Simon Bohr/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det var mine gutter,« lyder det fra Sherica Ashlee og fortsætter:

»Det var så fedt. Jeg synes, det er så sejt at arbejde med tv. Det er også derfor, at jeg studerer medievidenskab, da jeg gerne vil arbejde indenfor den branche.«

Sherica har set alle tidligere sæsoner af 'Forræder' og meldte sig til for at prøve noget nyt.

Samtidig tænkte hun, at det er et tv-program, der først og fremmest handler om at spille et spil, og derfor var hun ikke bange for, at det kunne påvirke fremtidige muligheder for at arbejde i tv-branchen.

»Det er noget helt andet at lave 'Forræder' end Champions League, der jo er live tv og går meget hurtigt. 'Forræder' går meget langsomt,« fortæller hun om forskellen på de to tv-programmer, hun nu har fået erfaring med.

Adspurgt hvem der ville klare sig bedst i 'Forræder' af Michael Laudrup eller Preben Elkjær, svarer hun med et grin:

»Det er et godt spørgsmål. Jeg ville elske at se Preben være med. Det vil være helt fantastisk, og jeg tror, han vil være ret god derinde.«

Andre læser også