Musikeren og tv-deltageren Skinz, der er en af kendis-deltagerne i dette års 'Vild med dans'-sæson, er kommet ud for noget af et uheld.

Han er nemlig blevet skadet op til premieren. 

Det deler musikeren, med det borgerlige navn Mohammed Ahmed, med sine følgere på Instagram.

»Fuck! Fire dage inden første dag har jeg fået hul i hælen og halter …« skriver musikeren på et billede af sin fod med plaster på.

Han skriver videre:

»Katastrofe jo … Gad vide om jeg kan nå at tå klar til første liveshow på fredag?«

Det lader dog til, at musikeren gør alt i sin magt for at komme sig inden den store premieredag på fredag.

Han deler nemlig et billede af noget medicin med en overstreget etikette, vabelplaster og noget der ligner en form for creme eller salve.

Selvom musikeren selv giver udtryk for, at han frygter for sin deltagelse, holder det ham ikke fra træningslokalet. 

Han deler nemlig i samme ombæring billeder fra netop træningslokalet med dansemakkeren Mille Funk.

Skinz og Mille Funk er klar til at træde ud på 'Vild med dans'-scenen sammen med de andre par, når sæson 22 ruller over skærmen på fredag. 

Blandt de øvrige deltagere i årets sæson finder man blandt andet skuespiller Julie Rudbæk, influencer Jasmin Lind og fodboldtræner Peter Løvenkrands.

'Vild med dans' havde premiere på dans tv tilbage i 2005. Dengang var det skuespiller Mia Lyhne der løb med sejren med dansemakkeren Thomas Evers Poulsen.