En 45-årig mand gik rundt og truede folk ved en børnehave mandag eftermiddag i Odsherred.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Flere vidner bemærkede, at manden var i besiddelse af en kniv på størrelse med en lommekniv.
Anmeldelsen kom klokken 15.30, og kort tid efter blev manden anholdt i en dagligvarebutik.
Han er blevet sigtet for trusler på livet, og han er blevet overdraget til psykiatrisk behandling.