Mikkel Hansen har forgæves forsøgt at tjene det dobbelte på hussalg – nu er huset faldet markant. 

Det var tidligere på året, at håndboldstjernen satte sit sommerhus på markedet for hele 12.000.000 kroner. 

En 134 kvadratmeter bolig med fire værelser beliggende på en 2.869 kvadratmeter stor grund i Tisvilde.

Prisen lå over 20 procent højere end den gennemsnitlige pris på sommerhuse, der dengang var til salg i området – og den ekstra høje kvadratmeterpris, har måske skræmt køberne væk.

For huset er endnu ikke blevet solgt. Og det har fået den 37-årige tidligere håndboldstjerne og hustruen, Stephanie Gundelach til at gå ned i pris. 

Ifølge SE og HØR ligger sommerhuset i øjeblikket som en skuffesag hos Danbolig og prisskiltet viser 9.995.000 kroner. 

Over to millioner har den tidligere OL- VM, og EM-vinders sommerhus måtte skære af prisen. 

Det er dog ikke første gang, at sommerhuset i det populære Tisvilde har fået et hak. Allerede i maj sænkede Mikkel Hansen prisen med en million. 

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach købte sommerhuset i 2020 for 5,6 millioner kroner.