Margot Woelk testsmagte Hitlers mad for gift.
Det var en fin middag krydret med frygt. Mens resten af Europa spændte livremmen ind under krigen, fik Margot Woelk og 14 andre unge kvinder aften efter aften serveret et overdådigt måltid. Maden blev bragt ind på store tallerkener af bevæbnede SS-officerer. Når kvinderne havde indtaget deres aftensmåltid, blev de observeret i en time. Hvis ingen af dem faldt døde om, kunne maden blive serveret for selveste Der Führer.
Efter mere end et halv århundredes tavshed har Margot Woelk endelig valgt at spytte ud om tiden som Hitlers mundskænk i Führerens hovedkvarter, Wolfsschanze.
Det sker i et interview med den britiske avis, The Times.
Skal man tro Margot Woelk, blev hvervet som diktatorens mundskænk givet til hende ganske ufrivilligt.
I 1939 blev hun gift med sin chef på Berlins skattekontor, men han blev sendt til fronten for at kæmpe og senere meldt savnet. Da hendes lejlighed i Berlin blev bombet i 1942, tilbød hendes svigermor, at hun kunne komme og bo hos hende ude på landet.
- Borgmesteren var nazist, og han ringede til SS og sagde, at jeg var der. De kom og hentede mig i samme øjeblik, jeg ankom, og bragte mig til Wolfsschanze, fortæller Margot Woelk.
Hitler tilbragte 800 dage i Wolfsschanze fra 1941 til 1944, hvor russerne nærmede sig.
Sammen med 14 andre kvinder blev Margot Woelk indkvarteret i et hus i nærheden af Wolfsschanze. Hver dag skulle hun rapportere for tjeneste, men hun kunne se, om føreren var hjemme, hvis hans personlige tog holdt ved perron.
Mellem klokken 11 og 12 skulle pigerne smage på maden, og når alle 15 havde smagt den, blev den kørt til førerens hovedkvarter af SS.
- Det var alt sammen vegetarisk, de lækreste friske ting fra aspagers til peberfrugt og ærter, der blev serveret med ris og salater. Det var ret lækkert, fortæller Margot Woelk, der var heldig at smage friske grøntsager i en tid, hvor de fleste levede med rationeringer. Men samtidig var måltiderne som et spil russisk roulette.
Var bange
- Selvfølgelig var jeg bange. Hvis maden var forgiftet, ville jeg ikke have været her i dag.
I 1944 forsøgte Claus von Stauffenberg at myrde Hitler med en kuffertbombe, og efter det fejlslagne attentatforsøg, blev sikkerheden omkring førerens mundskænke skærpet.
- Efter det måtte jeg ikke længere bo hos min svigermor. Vi skulle bo i en skolebygning og fik kun lov til at tage på besøg i weekenderne, eskorteret af SS, siger Margot Woelk til The Times.
Da russerne nærmede sig Wolfsschanze i 1944, fik hun hjælp til at flygte af en højtstående officer, der satte hende om bord på Goebbels tog. I krigens sidste måneder var hun på flugt fra SS og endte i armene på russerne, der tog hende op i en lejlighed og voldtog hende på skift.
27. marts 1946 bankede det på døren, og da hun åbnede, stod der en tynd mand i uniform med en bandage om hovedet.
- Han sagde: Kan du ikke huske mig? Det var min mand. Jeg kunne ikke genkende ham. Jeg besvimede, fortæller Margot Woelk.
Hendes mand Kurt havde været fange hos russerne i Danzig. De levede sammen til hans død i 1990.
